Sammenfatning og risikovurdering
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse med privatkunder i hele Danmark samt erhvervskunder i Nordjylland, Midtjylland, Fyn og København.
Sparekassen er vokset markant de seneste ti år, bl.a. via en række fusioner og opkøb. Dette medfører et stort pres på organisationen, da de fusionerede institutter løbende skal integreres, og processer ensrettes. Som følge heraf er det operationelle risikoniveau i sparekassen øget væsentligt.
Sparekassen har gennem flere år haft udfordringer med kreditstyringen. Det viser både sparekassens interne kontroller og Finanstilsynets observationer på inspektioner. På trods af dette er der ikke sket en tilfredsstillende udvikling i 2024. Finanstilsynet forventer, at sparekassen prioriterer området og implementerer foranstaltninger, der forbedrer kreditstyringen.
Sparekassens modelberegnede nedskrivninger er lave i forhold til sammenlignelige institutter, hvilket ikke kan forklares med en bedre kreditkvalitet. Sparekassen har derfor besluttet at øge nedskrivningerne med 250 mio. kr. via ledelsesmæssige skøn. Finanstilsynet tager sparekassens vurdering til efterretning.
Finanstilsynet gennemgik i alt 111 eksponeringer svarende til 1,8 pct. af sparekassens samlede eksponeringsvolumen.
Finanstilsynet konstaterede i den forbindelse, at der for en relativt stor andel af de udvalgte privateksponeringer med betydelige svaghedstegn (stadie 2 svag) var indikation for kreditforringelse (OIK). Det blev først konstateret, efter eksponeringerne var udvalgt til gennemgang på inspektionen. Der er derfor risiko for, at sparekassen ikke har nedskrevet tilstrækkeligt på øvrige eksponeringer med samme karakteristika. Sparekassen har derfor fået et påbud om at gennemgå den resterende portefølje af privateksponeringer i stadie 2 svag med henblik på at vurdere, om disse er korrekt risikoklassificeret. Sparekassen skal desuden afsætte et ledelsesmæssigt skøn i stadie 3 til at dække privateksponeringer med OIK, som endnu ikke er identificeret[1].
Gennemgangen af eksponeringer i stadie 3 viste, at sparekassen ved opgørelse af det forventede tab på eksponeringer med OIK skal sikre en bedre beskrivelse af, hvad de enkelte nedskrivningsscenarier afspejler. Vægtningen af scenarierne skal være realistisk i forhold til den konkrete kunde og handlingsplanen og strategien for denne. Sparekassen har fået et påbud herom[2].
Endelig viste eksponeringsgennemgangen, at sparekassen ved bevilling af finansiering til privatkunder med variabel løn eller egen virksomhed har en uforsigtig tilgang til opgørelse af indtægtsgrundlaget. Det medfører en risiko for, at privatkunders rådighedsbeløb ikke er retvisende, og at den beregnede gældsfaktor er for lav. Som følge heraf kan formuestress blive forkert, ligesom sparekassen risikerer at bevilge risikable boliglån til kunder, der ikke lever op til kravene for disse. Sparekassen har derfor fået et påbud om at sikre et betryggende beslutningsgrundlag ved bevilling af finansiering til privatkunder[3].
Sparekassens solvensbehov er pr. 31. december 2024 opgjort til 9,5 pct. Som følge af fusionen med Sparekassen Djursland i april 2025 har sparekassen besluttet at øge solvensbehovet med 0,5 procentpoint til at afdække øgede operationelle risici i forbindelse med fusionen. Sparekassens solvensbehov udgør herefter 10,0 pct. Finanstilsynet vurderer, at dette er tilstrækkeligt.
[1] Jf. ledelsesbekendtgørelsens bilag 1, nr. 21, litra a
[2] Jf. regnskabsbekendtgørelsens bilag 10, nr. 47
[3] Jf. ledelsesbekendtgørelsens bilag 1, nr. 16, litra a