Risikovurdering og sammenfatning
Banken er en del af Nykredit-koncernen, som er en dansk finansiel koncern med realkreditvirksomhed og bankvirksomhed som de to bærende elementer. Derudover har koncernen aktiviteter indenfor forsikring, leasing, pension og ejendomsmæglervirksomhed. Banken har cirka 800 ansatte og cirka 400.000 kunder, fordelt på 90 pct. privatkunder og 10 pct. erhvervskunder. Banken har 42 centre fordelt over hele Danmark.
Banken har otte danske partnerbanker/respondentforbindelser, som er en del af Totalkredit-samarbejdet, hvor banken tilbyder trade finance-services i form af remburser, garantistillelse og inkasso (import og eksport). En af de otte partnerbanker har desuden tilknyttet en subbank, som gennem partner-
banken bruger Nykredit Banks trade finance-services. Banken har derudover ét betalingsinstitut som kunde med konto i banken. Kontoen bruges til betalingsinstituttets egne og betalingsinstituttets kunders transaktioner.
Udover de otte danske partnerbanker og det ene betalingsinstitut agerer banken ikke respondentbank, idet en af bankens kunder altid vil være enten modtager eller afsender af en transaktion gennem korrespondentnetværket. Disse kunder og deres transaktioner indgår i bankens transaktionsovervågningssystem.
Finanstilsynet vurderer, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme samlet set er høj. Vurderingen er bl.a. baseret på bankens kunder og bankens udbud af en række finansielle produkter, der er egnet til at blive brugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Blandt andet udbyder banken, på vegne af sine respondentforbindelser, trade finance-services, der kan misbruges til hvidvask. Det indebærer en særlig risiko, når transaktionerne gennemføres for ’kundens kunder’, samt at der er en kompleksitet i at udføre kundekendskab på respondentforbindelser. Med i vurderingen har Finanstilsynet dog også inddraget, at banken kun har få respondentforbindelser, som alle er beliggende i Danmark, på nær en enkelt på Færøerne.
Inspektionen har givet anledning til to tilsynsmæssige reaktioner.
Finanstilsynet finder, at banken generelt skal have bedre kendskab til respondentforbindelsernes formål og tilsigtede beskaffenhed. Uden dette kendskab er der risiko for, at banken ikke er opmærksom på eventuelle ændringer i respondentforbindelsernes aktiviteter. Der er desuden risiko for, at banken ikke er opmærksom på usædvanlige eller afvigende handler, som banken gennemfører på vegne af forbindelserne. Et tilstrækkeligt kendskab til bankens respondenter er forudsætningen for en korrekt risikoklassificering. Det er desuden grundlaget for at overvåge og blive opmærksom på usædvanlige eller mistænkelige transaktioner.
Finanstilsynet vurderer også, at banken ikke i tilstrækkelig grad kender respondenternes hvidvask-setup og procedurer for kundekendskab. Det medfører risiko for, at banken gennemfører trade finance-handler for en respondents kunde, som respondenten ikke har tilstrækkeligt kendskab til, herunder hvorfra kundens midler stammer. Et sådant kendskab er væsentligt, fordi trade finance-handler, hvor store beløb sendes til f.eks. højrisikotredjelande, indebærer en høj risiko for hvidvask.
Banken får derfor påbud om at vurdere, og hvis relevant indhente oplysninger om, respondentforbindelsernes formål og tilsigtede beskaffenhed, og om at gennemføre tilstrækkelige skærpede kundekendskabsprocedurer for de respondentforbindelser, som banken vurderer, er forbundet med øget risiko for hvidvask eller terrorfinansiering[i].
Endeligt finder Finanstilsynet, at banken ikke har interne kontroller af trade finance-handlerne. Det medfører en væsentlig risiko for, at banken overser uoverensstemmelser i forbindelse med handlerne, hvilket igen er væsentligt, fordi trade finance-handler, hvor store beløb sendes til f.eks. højrisikotredjelande, indebærer en høj risiko for hvidvask.
Banken får derfor påbud om at have tilstrækkelige interne kontroller af de trade finance-handler, som banken gennemfører for sine respondenter[ii].
De øvrige undersøgte områder gav ikke anledning til reaktioner.
[i] Hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 4 og § 17, stk. 1.
[ii] Hvidvasklovens § 8, stk. 1.