Redegørelse om inspektion i AL Finans A/S (hvidvaskområdet)

06-07-2023

Finanstilsynet var den 10. maj 2023 på inspektion i AL Finans A/S (virksomheden). Inspektionen blev gennemført i henhold til § 47, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 11. marts 2022 med senere ændringer.

 

Risikovurdering og sammenfatning

Virksomheden er registreret i henhold til hvidvasklovens § 48, stk. 1, idet virksomheden er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 8 om øvrige virksomheder, der erhvervsmæssigt udøver en eller flere af aktiviteterne som nævnt i bilag 1.

Virksomheden er et finansieringsselskab, der tilbyder finansieringsløsninger til private og virksomheder. Til private beskæftiger virksomheden sig primært med bil-, motorcykel- og campingvognlån. Til virksomheder har virksomheden en række løsninger inden for factoring og erhvervsleasing, herunder operationel leasing og splitleasing.

Finanstilsynet vurderer på baggrund af ovenstående, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er mellem. 

Inspektionen har ikke givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner, jf. hvidvasklovens § 51.

 

Senest opdateret 06-07-2023