Redegørelse om inspektion i Rønde Sparekasse

17-06-2019

Finanstilsynet var i februar og marts 2019 på inspektion i Rønde Sparekasse, hvor de væsentligste områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko.

 

Sammenfatning og risikovurdering

Sparekassens forretningsmodel er baseret på traditionel pengeinstitutvirksomhed. Sparekassen har fokus på privatkunder samt mindre og mellemstore erhvervskunder, der i overvejende grad hører til i det primære markedsområde på Djursland.

Sparekassen mangler i sin forretningsmodel at tage stilling til væsentlige forretningsområder, f.eks. markedsrisici samt geografiske begrænsninger uden for det primære markedsområde. Sparekassen fik på denne baggrund påbud om, at disse områder skal beskrives som en del af forretningsmodellen.

Sparekassen modtog påbud om at sikre sammenhæng mellem den ønskede risikoprofil, grænserne i markedsrisikopolitikken og den faktiske udnyttelse.

Bestyrelsesprotokollerne indeholdt meget få drøftelser fra de enkelte bestyrelsesmøder. Sparekassen fik derfor et påbud om at sikre, at bestyrelsens forhandlingsprotokol afspejler de drøftelser, der er på møderne.

Finanstilsynet gennemgik på inspektionen i alt 137 udlån udtaget ved stikprøve, heraf 6 store udlån over 2 pct. af kapitalgrundlaget, 25 kreditforringede udlån, 25 udlån med forhøjet kreditrisiko, 25 udlån med væsentlige svaghedstegn, 50 nye udlån samt alle udlån til medlemmer af sparekassens bestyrelse og direktion. Alle udlån udgjorde mindst 100.000 kr. I alt svarede de gennemgåede udlån til cirka 18 procent af de samlede udlån og garantier før nedskrivninger pr. 28. september 2018. 

Finanstilsynet konstaterede flere eksempler på, at sparekassen ikke havde tilstrækkeligt kendskab til sine kunder. Blandt andet forholdt sparekassen sig ikke til den reelle egenkapital og i flere tilfælde forelå rådighedsbeløbsberegninger ikke. Ydermere konstaterede Finanstilsynet, at sparekassen i en række tilfælde fraveg sin egen kreditpolitik. Sparekassen fik derfor et påbud om at sikre efterlevelse af kreditpolitikken, herunder at der udfærdiges betryggende beslutningsgrundlag ved bevillinger.

Ved kreditgennemgangen identificerede Finanstilsynet flere vandringer mod dårligere bonitet og højere kreditrisiko end opgjort af sparekassen. På den baggrund modtog sparekassen påbud om at styrke den løbende overvågning af kreditrisici, herunder rettidig opdatering af risikoklassifikationer på udlån. Sparekassen modtog desuden påbud om at dokumentere sine kontroller på kreditområdet. 

Finanstilsynet fandt nye nedskrivninger for i alt ca. 2,7 mio. kr.

Sparekassen har en højere andel af svage udlån end sammenlignelige institutter. Dette gælder også for stikprøven af nye kunder. Særligt andelen af OIK eksponeringer er høj, og har desuden været stigende over de seneste par år. Henset til, at konjunkturerne generelt er ganske gode, er dette bekymrende.

Rapporteringen fra den compliance- og risikostyringsansvarlige var på nogle områder mangelfuld, og sparekassen fik påbud om at sikre en prioritering af opgaveløsningen i disse funktioner. 

Sparekassen havde pr. 31. december 2018 opgjort sit solvensbehov til 11,3 pct. På baggrund af inspektionen vurderede Finanstilsynet, at sparekassen ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til risici forbundet med operationelle risici. Ligesom sparekassen tillæg til kunder med finansielle problemer er for lavt. Sparekassen vil på den baggrund øge solvensbehovet til 12,5 pct. Finanstilsynet konstaterede endvidere, at sparekassen på en række områder ikke i tilstrækkelig grad beskriver og dokumenterer beregningsmetoder og talmæssige forudsætninger ved udregning af enkelte tillæg i solvensbehovsopgørelsen. Sparekassen modtog derfor påbud om at sikre en forsvarlig opgørelse af det individuelle solvensbehov. Sparekassens kapitalmålsætning er for lav og er således ikke tilstrækkelig til at dække et treårigt hårdt stress.

 

Senest opdateret 17-06-2019