Inspektionen omfatter alle andelskassens væsentligste risikoområder, som er blevet undersøgt ud fra en risikobaseret tilgang, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko.
Sammenfatning og risikovurdering
Merkur Andelskasse har trods sin størrelse filialer i København, Århus og Ålborg. Andelskassens forretningsmodel har en høj udlånsandel til erhverv 54 pct. mod 41,7 pct., herunder en øget koncentration inden for landbrug 11,3 pct. mod 8,4 pct. samt en høj udlånsandel til øvrige erhverv 21 pct. mod 5,2 pct. i sammenlignelige institutter. Øvrige erhverv omfatter skoler og institutioner som de største undergrupper, men også en del udlån til foreninger, fonde og organisationer.
En stor del af udlånet til øvrige erhverv er bevilget til kunder, der typisk ikke hæfter med andet end formuen, hvorved andelskassens risiko bliver større ved misligholdelse og ved prisfald i underliggende aktiver. Dertil kommer, at der sjældent er kautioner, der kan have en tabsbegrænsende effekt på andelskassens risiko. Andelskassen har derfor en forhøjet risiko og kompleksitet i kraft af de ønskede kundetyper.
Andelskassens kreditstyring er mangelfuld og generelt under niveauet for institutter af tilsvarende størrelse. Den svage kreditstyring indebærer en risiko for, at andelskassen påtager sig risici, som den ikke har fuldt overblik over. Det er medvirkende til en forøget risiko for tab, hvilket yderligere forstærkes af en kreditpolitik, der på enkelte punkter har en forhøjet risikovillighed og som samtidig ikke er tilstrækkelig klar og afgrænsende i sin beskrivelse. Dette giver rum til individuel fortolkning hos medarbejderne.
Andelskassen får derfor påbud om at præcisere og afgrænse de ønskede kreditrisici i kreditpolitikken og om generelt at forbedre sin kreditstyring.
Finanstilsynet gennemgik i alt 174 udlån, fordelt med 64 store udlån over 2 pct. af andelskassens kapitalgrundlag, de 100 største udlån under 2 pct. af kapitalgrundlaget, bevilget inden for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 samt alle udlån til medlemmerne af andelskassens bestyrelse og direktion.
Siden inspektionen i 2017 er der blandt de store udlån sket en stigning i andelen af kunder med normal bonitet, men også en stigning i andelen af kunder med store svagheder. Endvidere har andelskassen en meget høj koncentration af udlån med svaghedstegn blandt de nye kunder i stikprøven, hvilket er usædvanligt givet de aktuelle samfundsøkonomiske forhold.
Nedskrivninger afledt af inspektionen udgør ca. 14,5 mio. kr. Finanstilsynet foretog derudover en række ændringer i kundernes rating i nedadgående retning, både blandt de store og blandt de nye kunder.
Andelskassen bevilger mange kreditsager, der ikke i tilstrækkelig grad opfylder kreditpolitikken. Det gælder bl.a. ift. andelskassens retningslinjer om konsolidering af indbyrdes forbundne kunder samt kravet om analyser af kundens fremtidige evne til at generere likviditet og konsolidere sig.
Andelskassen har endvidere siden efteråret 2017 foretaget en del ny-ansættelser på centrale poster i forbindelse med en større organisationsændring. Der er tale om ansættelser, der bl.a. skal forbedre andelskassens risikostyring og forsvarslinjer, hvilket i lyset af risikoprofilen også er nødvendigt. Effekterne heraf har dog ikke materialiseret sig endnu.
Andelskassens risikoprofil og risikovillighed stiller store krav til overdækningsmålene på kapital og likviditet og stiller også store krav til indtjeningen og til den løbende interne opfølgning herpå. Andelskassen er imidlertid svagere kapitaliseret end gennemsnittet af institutterne i gruppe 3 på trods af den forhøjede kreditrisiko.
Inspektionen medførte ud over nedskrivningerne en forøgelse af solvensbehovet ultimo marts 2018 fra 11,2 pct. til 11,5 pct. primært pga. tillæg til øvrige kreditrisici og operationelle risici.
Finanstilsynet opgjorde endvidere andelskassens kapitalgrundlag til 16,7 pct. ultimo marts 2018, hvilket er 0,7 pct. lavere end andelskassens egen opgørelse. Den væsentligste forskel vedrørte medregning af supplerende kapitalinstrumenter
Med udgangspunkt i ovennævnte solvensforhold er andelskassens solvensoverdækning særdeles spinkel under Finanstilsynets milde stressscenarium, mens solvensoverdækningen er utilstrækkelig i Finanstilsynets hårde stressscenarium. Derfor fik andelskassen også påbud om at opdatere sin kapitalfremskaffelsesplan og sin nødplan, men skal derudover også tilpasse sin kapitalmålsætning i lyset af stresstestens resultater.