Formålet med inspektionen var primært at vurdere bankens risikovillighed ved bevilling af udlån til erhvervskunder og at vurdere bankens bevillingsgrundlag.
Temainspektionen var et led i en tværgående undersøgelse af 13 pengeinstitutter og 2 filialer af udenlandske banker.
Sammenfatning og risikovurdering
Finanstilsynet gennemgik 75 bevillinger af udlån i perioden april – december 2016. Bevillingerne omfattede udlån til små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt ejendomsfinansiering.
Finanstilsynet fandt, at bankens udlån var præget af øget konkurrence om kunderne. Der var således tilfælde, hvor Spar Nord Bank havde bevilget udlån med forhøjet risiko. Eksempler herpå var, at banken havde bevilget udlån til kunder med spinkle kapitalforhold, kunder med utilfredsstillende indtjening, kunder med stram likviditet, og at banken gav afkald på kaution. Banken havde endvidere bevilget lån til en kunde med negativ egenkapital, hvor der tidligere har været tab.
Finanstilsynet finder, at det er vigtigt at være opmærksom på, at omfanget af bevillinger med forhøjet risiko ikke bliver for stort. Banken er mere disponeret for tab på denne del af porteføljen ved mindre, negative ændringer i konjunkturerne end ved porteføljer med normal risiko.
Finanstilsynet konstaterede, at beskrivelser og risikoanalyser i bevillingsgrundlaget i en del tilfælde kunne have været bedre, men dog var acceptable. Manglerne i bevillingsgrundlaget var f.eks., at der ikke var udarbejdet relevante regnskabsanalyser, at der ikke var indhentet regnskaber, at banken ikke havde koncernoverblik, og at banken manglende indblik i debitors økonomi. Kvaliteten af bevillingsgrundlaget var generelt lidt lavere end i de andre gruppe 2-institutter, der indgik i undersøgelsen, og der var to sager, hvor Finanstilsynet vurderede, at bevillingsgrundlaget var utilstrækkeligt til at tage stilling i sagen. Det er vigtigt, at banken fortsat har fokus på at forbedre bevillingsgrundlaget.
Som led i inspektionen blev bevillingerne sammenholdt med bankens kreditpolitik. Kreditpolitikken fastsætter kun i begrænset omfang konkrete rammer for risikoen. Finanstilsynet konstaterede, at banken i en del tilfælde fraveg fra kreditpolitikkens udgangspunkt. Antallet af fravigelser fra hovedreglerne i kreditpolitikken er, set i forhold til at bankens kreditpolitik generelt indeholder færre konkrete rammer end andre gruppe 2-institutters, forholdsvis højt. Fravigelser kan i sig selv føre til øget risiko, f.eks. i de tilfælde, hvor banken fraviger fra kravet til kaution.
Generelt finder Finanstilsynet, at det er vigtigt, at bestyrelsen løbende holder øje med omfanget og formålet med eventuelle fravigelser fra kreditpolitikken samt løbende vurderer, om kreditpolitikken sikrer den ønskede risikoprofil.