Indledning
Alle bankens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko.
Sammenfatning og risikovurdering
Danske Andelskassers Bank har de seneste år været mærket af betydelige nedskrivninger og negative resultater, hvilket har forringet bankens kapitalmæssige overdækning. Banken har derfor ultimo 2015 gennemført en kapitaludvidelse, som har styrket kapitalgrundlaget.
Bankens indtjening er forbedret, men er stadig lav i forhold til sammenlignelige pengeinstitutter. De først 9 måneder af 2016 udgjorde bankens basisindtjening således 1,1 pct. af bankens udlån og garantier før nedskrivninger, mens gennemsnittet for sammenlignelige pengeinstitutter var 1,6 pct.
Bankens nedskrivningsniveau har ligeledes været faldende, men er også fortsat højere end i sammenlignelige pengeinstitutter. Således udgjorde bankens nedskrivninger de først 9 måneder af 2016 1,2 pct. af de samlede udlån og garantier, mens gennemsnittet for sammenlignelige pengeinstitutter var 0,9 pct. Den lavere basisindtjening er således ikke modsvaret af en bedre bonitet og lavere nedskrivninger, som det ellers generelt kunne forventes.
Bankens udlån er fordelt med 39 pct. til privatkunder og 61 pct. til erhvervskunder. Landbrug udgør med 26 pct. af de samlede udlån fortsat en meget stor andel af bankens erhvervsudlån.
Finanstilsynet gennemgik de 43 største udlån samt en stikprøve på 150 tilfældigt udvalgte udlån. Der blev i alt gennemgået udlån for 2.820 mio. kr., svarende til 26 pct. af de samlede udlån.
Finanstilsynet var generelt enig i nedskrivningsniveauet i de gennemgåede udlån. Finanstilsynet fandt yderligere nedskrivninger for 5,6 mio. kr. i et enkelt udlån.
Selvom Finanstilsynet kunne konstatere tegn på forbedring af boniteten i de gennemgåede udlån, har banken stadig en del kunder med svaghedstegn og kunder med objektive indikationer for værdiforringelse. Bankens høje andel af udlån til landbruget gør samtidig banken følsom over for udsving i blandt andet afregningspriser og jordpriser.
Bankens kontrol- og styringsmiljø på kreditområdet er styrket. Banken modtog dog enkelte påbud i relation til kreditstyring og rapportering.
Banken havde primo januar 2017 opgjort sit individuelle solvensbehov til 12,1 pct., mens den faktiske solvens var opgjort til 15,7 pct. Finanstilsynet har ikke på baggrund af undersøgelsen fundet grundlag for at kræve et højere solvensbehov. Banken er fortsat udfordret i forhold til sin overdækning og kapitalstruktur. Banken har statslig hybrid kernekapital for ca. 131 mio. kr., som fra januar 2018 ikke længere kan indregnes, hvilket der er taget højde for i solvensbehovet.