Indledning
Finanstilsynet var i maj 2015 på inspektion i Sparekassen Bredebro. Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle sparekassens væsentlige risikoområder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko.
Sammenfatning og risikovurdering
Sparekassen Bredebro har en forretningsmodel, der i forhold til sammenlignelige institutter er kendetegnet ved en høj andel af udlån til erhverv på 65,8 pct. mod 47,9 pct. i sammenlignelige institutter ultimo 2014, ligesom sparekassens erhvervsudlån i meget høj grad er ydet til landbrug. Landbrugsudlånet udgjorde 35,5 pct. mod 9,5 pct. i sammenlignelige institutter ultimo 2014. Hovedvægten af sparekassens landbrugsudlån udgøres af udlån til mælkeproducenter.
På inspektionen gennemgik Finanstilsynet de 46 største udlån svarende til i alt ca. 46 pct. af de samlede udlån målt på volumen.
Finanstilsynet fandt, at nedskrivningerne skulle øges med alt 9,5 mio. kr. De påbudte nedskrivninger vedrørte eksponeringer, som sparekassen i forvejen havde nedskrevet på eller konstateret OIV på (objektiv indikation for værdiforringelse). Mernedskrivningerne skyldtes primært forskelle i værdiansættelsen af pantsatte landbrugsejendomme. Finanstilsynet fandt ikke nye eksponeringer, der blev omfattet af OIV.
Finanstilsynet gav endvidere sparekassen et påbud om at værdiregulere de bogførte værdier på tre af sparekassens egne ejendomme for i alt ca. 2,1 mio. kr.
Finanstilsynet fandt i forbindelse med undersøgelsen, at bestyrelsen ikke i tilstrækkelig omfang varetog flere opgaver, der hører bestyrelsesarbejdet til. Dette resulterede i flere påbud.
Derudover fik sparekassen påbud om at tilpasse sparekassens forretningsmodel og enkelte politikker, så der sikres en bedre sammenhæng mellem rammerne i forretningsmodellen og i de enkelte politikker.
Sparekassen havde ultimo 2014 en renterisiko på 2,5 pct. af kernekapitalen, svarende til 3,5 gange gennemsnittet for sammenlignelige institutter (gruppe 3). Sparekassen fik et påbud om at vurdere hensigtsmæssigheden heri ift. sparekassens indtjenings- og kapitalforhold.
Finanstilsynet konstaterede endvidere, at rapporteringerne fra compliance- og risikostyringsfunktionerne skal forbedres, ligesom de i højere grad skal inddrages i bestyrelsens løbende vurdering af de risikobehæftede aktiviteter i sparekassen.
Sparekassens opgjorte individuelle solvensbehov var 13,4 pct. på koncernniveau ultimo 2014. Finanstilsynet fandt på baggrund af inspektionen, at sparekassens solvensbehov på koncernniveau skulle øges til 16,1 pct. ultimo marts 2015, hvilket gav en overdækning af egentlig kernekapital på ca. 4,2 pct.point på tidspunktet. Sparekassen er særligt sårbar overfor yderligere negative konjunkturpåvirkninger i landbruget. Sparekassen skal derfor have stor fokus på udviklingen i landbrugsandelen og de store eksponeringer vurderet som svage eller meget svage.