Påtale
Finanstilsynet påtaler, at Københavns Andelskasse har handlet i strid med §§ 3 og 4 i Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, ved i efteråret 2013 at have udsendt et brev til alle andelshavere, hvoraf det bl.a. fremgik, at det gik godt i andelskassen, og som opfordrede andelshaverne til at støtte op om den gode udvikling, til trods for at andelskassen blandt andet manglede ansvarlig kapital, og at andelskassen inden udsendelsen af brevet havde modtaget en risikooplysning om overskridelse af tilsynsdiamantens grænseværdi for udlånsvækst fra Finanstilsynet.
Andelskassens markedsføring havde således et ensidigt fokus på fordelene ved at erhverve yderligere andelsbeviser og gav modtageren et mangelfuldt billede af den risiko, der var forbundet med investeringen. Dette er i strid med andelskassens forpligtelse til at handle redeligt og loyalt overfor sine kunder, jf. § 3, og en overtrædelse af § 4, som forbyder en finansiel virksomhed at anvende vildledende angivelser.
Baggrund og indhold
Finanstilsynet kom i forbindelse med en undersøgelse af Københavns Andelskasse i besiddelse af et markedsføringsbrev (bilag 1) udsendt af Københavns Andelskasse den 16. oktober 2013 til eksisterende andelshavere.
Brevet indeholder blandt andet følgende udsagn:
”Andelskassen vokser”
……
”I hele 2013 har vi haft en meget stor tilgang af nye gode kunder…… Uden at lempe kravene i vores kreditpolitik, er vores udlån nu derfor vokset”
……
”Og for det kommende år ser udviklingen endnu lysere ud”.
……
”Vi ønsker at fortsætte den gode udvikling, men det kræver en forøgelse af vores ansvarlige kapital og dermed at andelshaverne er villig til at investere i andelskassen. Enten ved at købe vores kapitalbevis, som giver en fast rente på 8 % eller ved at købe flere andelsbeviser. I oversigten kan du se vores forventninger til fremtiden, herunder at andelsbeviserne, hvis udviklingen går som forventet, vil stige væsentligt mere end 8 % årligt”
……
Og
”Kapitalen sælges efter først til mølle princippet.”
Med Finanstilsynets kendskab til Københavns Andelskasse, herunder i form af nyligt givne risikooplysninger og påbud, bad Finanstilsynet den 3. marts 2014 andelskassen om at redegøre for, hvordan den levede op til § 4 i Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder (Bilag 2).
Finanstilsynet modtog herefter en redegørelse af 9. maj 2014 fra Københavns Andelskasse (bilag 3).
I redegørelsen fremhæver andelskassen, at brevet alene blev sendt til eksisterende andelshavere, og dermed til en gruppe, der var bekendt med risiciene ved at investere i andelsbeviser. Brevet skal vurderes i lyset heraf. Andelskassen pointerer desuden, at det tydeligt fremgår af brevet, at der altid er en risiko ved at investere i andels- eller kapitalbeviser.
Efter Københavns Andelskasses opfattelse er indholdet af brevet i overensstemmelse med de faktiske forhold på det tidspunkt, hvor brevet blev skrevet. Det er således ubestridt, at andelskassen i 2013 havde en betydelig vækst og fik et betydeligt antal nye kunder, hvis engagementer efter andelskassens egen vurdering levede op til kassens strenge bevillingskriterier, og som indeholdt lån, der primært blev ydet indenfor kassens særlige kompetenceområde.
Udsagnene om den fremtidige udvikling var baseret på de løbende femårsbudgetter, der viste betydelige stigninger i overskuddet, og de faktiske tal for de foregående regnskabsår.
Andelskassen modtog først den 5. december 2013 – efter afsendelsen af brevet – et udkast til påbud om at standse nyudlån, hvorfor den ikke på tidspunktet for udsendelsen af brevet havde mulighed for at tage højde for Finanstilsynets vurdering af andelskassens solvensmæssige situation.
Det er desuden forkert at henvise til oplysningerne i prospekt fra 2012 som vedrørte ansvarlig lånekapital og ikke andelsbeviser.
Andelskassen anfører endeligt, at det fremgår tydeligt af brevet, at den gode udvikling kræver en forøgelse af den ansvarlige kapital, og at brevet dermed var et led i Københavns Andelskasses strategi om at forøge basiskapitalen.
Retligt grundlag
Pengeinstitutter er underlagt reglerne i bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 om god skik for finansielle virksomheder. Bekendtgørelsens § 3 indeholder en generel forpligtelse til at handle redeligt og loyalt over for kunderne. Finanstilsynets praksis vedrørende § 3 i relation til markedsføringsmateriale – som bl.a. fastlagt i afgørelsen om Jyske Hedge Markedsneutrale obligationer – indebærer, at markedsføringsmateriale ikke ensidigt må fokusere på fordele, men skal indeholde en afbalanceret fremstilling af de risici, der er forbundet med en investering.
Af bekendtgørelsens § 4 fremgår det endvidere, at en finansiel virksomhed ikke må anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, hvis dette er egnet til mærkbart at forvride kundernes økonomiske adfærd på markedet.
Det ligger heri, at markedsføringen kan være vildledende, hvis den finansielle virksomhed undlader at give en række oplysninger, som er nødvendige for at kunden kan disponere på et fyldestgørende grundlag.
Finanstilsynets vurdering
Finanstilsynet vurderer, at Københavns Andelskasse har handlet i strid med §§ 3 og 4 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder ved at have udsendt et brev til alle andelshavere, hvori det bl.a. fremgik, at det gik godt i andelskassen, og som opfordrede andelshaverne til at støtte op om den gode udvikling, til trods for at andelskassen manglede ansvarlig kapital, og at andelskassen inden udsendelsen af brevet havde modtaget en risikooplysning om overskridelse af tilsynsdiamantens grænseværdi for udlånsvækst.
Finanstilsynet finder således, at andelskassens brev har et ensidigt fokus på fordelene ved at erhverve yderligere andelsbeviser og gav modtageren et mangelfuldt billede af den risiko, der var forbundet med investeringen. Dette er i strid med andelskassens forpligtelse til at handle redeligt og loyalt overfor sine kunder og en overtrædelse af § 4, som forbyder en finansiel virksomhed at anvende vildledende angivelser.
Finanstilsynet finder, at det er uden betydning, at henvendelsen er sket til eksisterende andelshavere, der som andelskassen fremhæver, er bekendt med de generelle risici ved at investere i andelsbeviser, når der ikke i brevet på loyal vis bliver redegjort for de aktuelle forhold i andelskassen.
De aktuelle forhold i andelskassen på tidspunktet for udsendelsen af brevet var, at andelskassen havde modtaget Finanstilsynets breve af 16. august, 27. august, 27. september og 9. oktober, hvori tilsynet blandt andet gjorde andelskassens ledelse opmærksom på kassens lave solvensoverdækning samt høje udlånsvækst og lave likviditetsoverdækning, der overskred tilsynets pejlemærker, og dermed var en indikation for forøget risiko ved driften. Andelskassen havde ligeledes modtaget risikooplysninger om de forhøjede risici, der kan være forbundet med andelskassens overskridelse af tilsynsdiamanten. Det er derfor ikke korrekt, når andelskassen i redegørelsen oplyser, at kassen først med modtagelsen af Finanstilsynets udkast til påbud om at standse nyudlån d. 5. december 2013 blev bekendt med tilsynets vurdering af kassens økonomiske situation og derfor heller ikke kunne tage højde herfor i udformningen af markedsføringsbrevet til andelshaverne
Københavns Andelskasse har i sin redegørelse anført, at oplysningerne om den stigende indtjening var baseret på faktiske forhold og tal for de foregående regnskabsår. Finanstilsynet bemærker hertil, at der ifølge den medsendte opgørelse over indtjeningen i de seneste regnskabsår kun er sket en stigning i indtjeningen fra 2011 til 2012. Finanstilsynet finder det således ikke er godtgjort, at oplysninger om den stigende indtjening var baseret på faktiske tal.
Det er endelig Finanstilsynets vurdering, at behovet for yderligere kapital ikke beskrives loyalt i brevet, idet det anføres i sammenhæng med udtryk som ”andelskassen vokser” og oplysninger om stigende indtjening, uden at der samtidig oplyses om de risici, der er forbundet med en kraftig vækst, som ikke er understøttet af en tilsvarende vækst i virksomhedens kapitalgrundlag.
Konklusion
På baggrund af ovenstående påtaler Finanstilsynet, at Københavns Andelskasse har handlet i strid med §§ 3 og 4 i Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, ved i efteråret 2013 at have udsendt et brev til alle andelshavere, hvoraf det bl.a. fremgik, at det gik godt i andelskassen, og som opfordrede andelshaverne til at støtte op om den gode udvikling, til trods for at andelskassen blandt andet manglede ansvarlig kapital, og at andelskassen inden udsendelsen af brevet havde modtaget en risikooplysning om overskridelse af tilsynsdiamantens grænseværdi for udlånsvækst fra Finanstilsynet.
Andelskassens markedsføring havde således et ensidigt fokus på fordelene ved at erhverve yderligere andelsbeviser og gav modtageren et mangelfuldt billede af den risiko, der var forbundet med investeringen. Dette er i strid med andelskassens forpligtelse til at handle redeligt og loyalt overfor sine kunder og en overtrædelse af § 4, som forbyder en finansiel virksomhed at anvende vildledende angivelser.
Offentliggørelse
Finanstilsynet er efter § 354b i lov om finansiel virksomhed forpligtet til at orientere offentligheden om sager om god skik af almen interesse. Denne afgørelse vil efter den 2. juni 2014 blive offentliggjort med angivelse af, at afgørelsen vedrører Københavns Andelskasse.
Klagevejledning
Denne afgørelse kan i henhold til § 372 i lov om finansiel virksomhed indbringes for Erhvervsankenævnet pr. e-mail til adressen ean@erst.dk eller pr. post til Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, Postboks 2000, 2100 København Ø, senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Der opkræves ikke gebyr ved klage over afslag på begæring af aktindsigt, jf. § 7, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1154 af 1994 om Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn.