Politianmeldelser - Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter §§ 2 - 9

27-09-2012

Finanstilsynets beslutninger om politianmeldelse af den 11. april 2012 – 24. august 2012.

Finanstilsynet har gennemført en screening af i alt 32 pengeinstitutters hjemmesider med henblik på at undersøge, om oplysningerne om blandt andet rentesatser og årlige omkostninger i procent (ÅOP) lever op til reglerne på området. Finanstilsynet har færdig behandlet de sidst 15 pengeinstitutter og har på den baggrund politianmeldt følgende pengeinstitutter:

Klim Sparekasse
Finanstilsynet har politianmeldt Klim Sparekasse for at overtræde § 3, stk. 1, nr. 3 og § 5, stk. 1, nr. 4 jf. § 2, stk. 1 i prisoplysningsbekendtgørelsen, ved ikke, under fanebladene ”Indlånsrentesatser” og ”Udlånsrentesatser”, at have oplyst, om den anførte rente var fast eller variabel.

Finanstilsynet har endvidere politianmeldt Klim Sparekasse for at overtræde § 6, stk. 2, nr. 2, i prisoplysningsbekendtgørelsen, ved ikke, at oplyse et korrekt ÅOP på sin hjemmeside.

Søby-Skader Halling Sparekasse
Finanstilsynet har politianmeldt Søby-Skader Halling Sparekasse for at overtræde § 3, stk. 1, nr. 2 jf. § 2, stk. 1 i prisoplysningsbekendtgørelsen ved ikke at oplyse,at kontoen ”Ungdomskonto” kun kan oprettes af personer mellem 0 – 25 år og ved ikke at oplyse, at kontoen ”3 mdr. opsigelse”, er forbundet med en dekort på 1% ved hævning i bindingsperioden.

Finanstilsynet har endvidere politianmeldt Søby-Skader Halling Sparekasse for at overtræde § 6, stk. 2, nr. 2, i prisoplysningsbekendtgørelsen, ved ikke at oplyse et korrekt ÅOP på sin hjemmeside.

Hals Sparekasse
Finanstilsynet har politianmeldt Hals Sparekasse, da sparekassens markedsføring af ”børneopsparingskonto” var i strid med § 8, stk. 1, nr. 1 i prisoplysningsbekendtgørelsen, idet sparekassen hverken i markedsføringen på hjemmesidens forside eller i beskrivelsen der linkes til, oplyser om renten er fast eller variabel.

Fanefjord Sparekasse
Finanstilsynet har politianmeldt Fanefjord Sparekasse for at overtræde § 6, stk. 2, nr. 2, i prisoplysningsbekendtgørelsen, ved ikke at oplyse et korrekt ÅOP på sin hjemmeside.

Frøslev-Mollerup Sparekasse
Finanstilsynet har politianmeldt Frøslev-Mollerup Sparekasse for at overtræde § 3, stk. 1, nr. 2 og § 5, stk. 1, nr. 3 jf. § 2, stk. 1 i prioplysningsbekendtgørelsen, ved ikke at oplyse om samtlige fordele og/eller begrænsninger der er knyttet til sparkassens udlåns og indlåns produkter.

Ebeltoft Andelskasse
Finanstilsynet har politianmeldt Ebeltoft Andelskasse for at overtræde § 3, stk. 1, nr. 3 og § 5, stk. 1, nr. 4 jf. § 2, stk. 1 i prisoplysningsbekendtgørelsen, ved ikke, under fanebladene ”Indlån” og ”Udlån”, at have oplyst, om den anførte rente var fast eller variabel.

Finanstilsynet har endvidere politianmeldt Ebeltoft Andelskasse for at overtræde § 5, stk. 1, nr. 6, i prisoplysningsbekendtgørelsen, ved ikke at oplyse om ÅOP på sin hjemmeside.

Helgenæs Sparekasse
Finanstilsynet har politianmeldt Helgenæs Sparekasse for at overtræde § 5, stk. 1, nr. 4 jf. § 2, stk. 1 i prisoplysningsbekendtgørelsen, ved ikke, under fanebladet ”Prisoversigt: Udlånsprodukter”, at have oplyst, om den anførte rente var fast eller variabel.

Finanstilsynet har endvidere politianmeldt Helgenæs Sparekasse for at overtræde § 7, stk. 1 jf. § 2, stk. 1 i prisoplysningsbekendtgørelsen, ved ikke at oplyse om sparekassens stiftelsesprovision samt for overtrædelse af § 5, stk. 3, ved ikke at oplyse om alle forudsætningerne for sparekassens beregning af ÅOP.

Fanø Sparekasse
Finanstilsynet har politianmeldt Fanø Sparekasse for at overtræde § 3, stk. 1, nr. 3 og § 5, stk. 1, nr. 4 jf. § 2, stk. 1 i prisoplysningsbekendtgørelsen, ved ikke, under fanebladene ”Indlån” og ”Udlån”, at have oplyst, om den anførte rente var fast eller variabel.

Finanstilsynet har endvidere politianmeldt Fanø Sparekasse for at overtræde § 5, stk. 1, nr. 3 jf. § 2, stk. 1 i prisoplysningsbekendtgørelsen, ved ikke at om lyse om samtlige fordele og/eller begrænsninger der er knyttet til sparkassens udlåns produkter på en tydelig måde.

Finanstilsynet har endeligt politianmeldt Fanø Sparekasse for at overtræde § 7, stk. 1 jf. § 2, stk. 1 i prisoplysningsbekendtgørelsen, ved at opkræve 5.552 kr. i ”Stiftelsesprovision” selvom det fremgår af sparekassens rente og gebyroversigt at ”Stiftelsesprovision” maximalt kan udgøre 5.000 kr.

Rønde og Omegns Sparekasse
Finanstilsynet har politianmeldt Rønde og Omegns Sparekasse for at overtræde § 8, stk. 1, nr. 1, i prisoplysningsbekendtgørelsen, ved ikke, i sparekassens markedsføring af ”børneopsparingskonto,” at oplyse om renten er fast eller variabel.

Djursland Bank
Finanstilsynet har politianmeldt Djursland Bank, da Bankens markedsføring af ”BillånPlus” var i strid med § 9, stk. 1, i prisoplysningsbekendtgørelsen. Oplysningerne om de årlige omkostninger i procent (ÅOP) blev ikke givet på en klar, tydelig og fremtrædende måde, idet oplysningerne ikke blev givet sammen med rentesatsen, men først når kunden klikkede på et link.

Finanstilsynet har endvidere politianmeldt Djursland Bank for at overtræde § 7, stk. 1 jf. § 2, stk. 1, i prisoplysningsbekendtgørelsen, ved ikke at oplyse at et dokumentgebyr på 1.500 kr. gælder for alle lån og ikke kun for ”kreditter og blankolån,” som oplyst på hjemmesiden.

Rise Spare- og Lånekasse
Finanstilsynet har politianmeldt Rise Spare- og Lånekasse for at overtræde § 3, stk. 1, nr. 2 jf. § 2, stk. 1 i prisoplysningsbekendtgørelsen ved ikke, på spare- og lånekassens hjemmeside under fanebladet ”Indlånsrenter pr. 10. august 2010,” at oplyse om de anførte renter er faste eller variable.

Finanstilsynet har endvidere politianmeldt Rise Spare- og Lånekasse for at overtræde § 6, stk. 2, nr. 2, i prisoplysningsbekendtgørelsen, ved ikke at oplyse et korrekt ÅOP på sin hjemmeside.

Andelskassen Fælleskassen
Finanstilsynet har politianmeldt Andelskassen Fælleskassen, da Fælleskaasens markedsføring af ”Lån med lav rente” var i strid med § 9, stk. 1, i prisoplysningsbekendtgørelsen. Da markedsføringen ikke indeholdt oplysninger om, hvorvidt den anførte debitorrente er fast eller variabel, omkostninger der indgår i forbrugerens samlede omkostninger i forbindelse med udlånet, ÅOP og det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren samt raternes størrelse.

Finanstilsynet har endvidere politianmeldt Andelskassen Fælleskassen for at overtræde § 6, stk. 2, nr. 2, i prisoplysningsbekendtgørelsen, ved ikke at oplyse et korrekt ÅOP på sin hjemmeside.

Dragsholm Sparekasse
Finanstilsynet har politianmeldt Dragsholm Sparekasse for at overtræde § 3, stk. 1, nr. 2 og § 5, stk. 1, nr. 3 jf. § 2, stk. 1 i prisoplysningsbekendtgørelsen, ved ikke at oplyse om de særlige fordele og/eller begrænsninger knyttet til produkterne ”boligopsparing” og ”Bilån”.

Finanstilsynet har endvidere politianmeldt Dragsholm Sparekasse for at overtræde § 3, stk. 1, nr. 3 og § 5, stk. 1, nr. 4 jf. § 2, stk. 1 i prisoplysningsbekendtgørelsen, ved ikke, under fanebladene ”Indlån” og ”Udlån”, at have oplyst, om den anførte rente var fast eller variabel.

Finanstilsynet har politianmeldt Dragsholm Sparekasse for at overtræde § 7, stk. 1 jf. § 2, stk. 1, i prisoplysningsbekendtgørelsen, ved ikke, i sparekassens ”liste” over sædvanlige stiftelsesomkostninger, at oplyse om et ejerpantebrevsgebyr på 750 kr.

Finanstilsynet har endelig politianmeldt Dragsholm Sparekasse for at overtræde § 6, stk. 2, nr. 2, i prisoplysningsbekendtgørelsen, ved ikke at oplyse et korrekt ÅOP på sin hjemmeside.

Østervraa, J.A.K. Andelskasse
Finanstilsynet har politianmeldt Østervraa J.A.K. Andelskasse for at overtræde § 3, stk. 1 jf. § 3, stk. 2 jf. § 2, stk. 1, i prisoplysningsbekendtgørelsen, ved ikke at give de oplysninger om produktet ”aftaleindskud,” som andelskassen er forpligtet til at give, eftersom andelskassen oplyser om produktet på sin hjemmeside.

Sparekassen Balling
Finanstilsynet har politianmeldt Sparekassen Balling for at overtræde § 3, stk. 1, nr. 2 og § 5, stk. 1, nr. 3 jf. § 2, stk. 1 i prisoplysningsbekendtgørelsen, ved ikke at oplyse om de særlige fordele og/eller begrænsninger knyttet til produkterne garantkonto og garantlån.

 

Senest opdateret 27-09-2012