1. Indledning
Finanstilsynet var i februar 2012 på inspektion i Sparekassen Lolland.
Inspektionen var en funktionsundersøgelse, hvor Finanstilsynet gennemgik en række udvalgte udlånsengagementer og sparekassens solvensbehov. Herudover foretog Finanstilsynet en overordnet gennemgang af bestyrelsen og direktionens arbejde, sparekassens kreditpolitik og likviditet.
2. Sammenfatning og risikovurdering
Sparekassens nuværende forretningsmodel består hovedsageligt i at yde lån til erhvervskunder og privatkunder, primært på Lolland-Falster, Sydsjælland og i Københavnsområdet. Der er imidlertid også historisk foretaget væsentlige finansieringer udenfor det naturlige markedsområde, herunder udenlandske ejendomme og udenlandske landbrug.
Finanstilsynet gennemgik sparekassens 94 største engagementer, en stikprøve på 150 af sparekassens øvrige engagementer, samt sparekassens engagementer med bestyrelse og direktion. I alt svarende til ca. 40 pct. af de samlede udlån og garantier.
Finanstilsynet konstaterede anvendelse af visse risikable elementer i forretningsmodellen. Således har sparekassen i nogle tilfælde udvist betydelig kreativitet ved ”parkering” af risikable værdipapirer og ejendomme hos mindre formuende debitorer.
Sparekassen har efter overtagelsen af privatkundedelen i EIK Bank i 2011 fået en større privatkundebase. Samtidig er sparekassens likviditet blevet væsentligt forbedret.
Sparekassens udlån til erhverv udgjorde pr. 30. september 2011 cirka 61 pct. af sparekassens samlede udlån og garantier. Sparekassen har en høj andel af udlån til fast ejendom på ca. 23 pct.
Det er Finanstilsynets vurdering, at kreditkvaliteten af sparekassens store engagementer ligger under gennemsnittet for pengeinstitutter i gruppe 2 (mellemstore pengeinstitutter). Der er således objektive indikationer for værdiforringelse (OIV) i 35 ud af de 94 største engagementer. En del af disse engagementer understøttes likviditetsmæssigt af sparekassen. Sparekassen fik påbud om som altovervejende hovedregel at identificere OIV på engagementer, hvor der er indgået bankaftale, er betalingsstandsning eller er bevilget stop for afdrag.
Sparekassen fik en risikooplysning om, at en overvejende del af sparekassens 90 K/S-engagementer ikke hænger driftsøkonomisk sammen, og at disse i større eller mindre omfang er afhængige af indbetalinger fra kommanditisterne.
Finanstilsynet vurderede, at sparekassen pr. 31. december 2011 skulle foretage yderligere nedskrivninger for godt 64 mio. kr. på engagementerne.
Sparekassen havde pr. 31. december 2011 opgjort sit solvensbehov til 10,3 pct., mens den faktiske solvens var 12,0 pct. Finanstilsynet vurderede på baggrund af undersøgelsen, at solvensbehovet ikke var tilstrækkeligt til afdækning af sparekassens risici.
Sparekassen har siden indberettet et nyt solvensbehov pr. 31. december 2011 på 10,7 pct. og en faktisk solvens på 11,2 pct. Finanstilsynet vurderer, at dette solvensbehov er tilstrækkeligt. Sparekassen fik på den baggrund en risikooplysning om, at den solvensmæssige overdækning er meget beskeden, og at sparekassen derfor snarest bør tage initiativer til at øge overdækningen, for eksempel ved nedbringelse af risici. Sparekassen blev i tilknytning hertil påbudt, at Finanstilsynet skal orienteres månedligt om udviklingen i arbejdet med at øge kapitaloverdækningen.
Sparekassen fik påbud om at sikre, at udlån til et selskab i sparekassekoncernen sker på markedsbaserede vilkår.
Sparekassen fik en risikooplysning om risiko i forbindelse med lån til sparekassens egne aktionærer. Når sparekassen yder lån til aktionærer, kan der være en øget risiko for tab, hvis aktionærerne kun i mindre omfang har andre aktiver end aktierne i sparekasseaktieselskabet.
Sparekassen fik påbud om, at bestyrelsesprotokollen i højere grad skal afspejle de på møderne førte drøftelser.
Endelig fik sparekassen en række påbud og risikooplysninger på kreditstyringsområdet.