Indledning
Finanstilsynet har foretaget en opfølgende regnskabskontrol af Broager Sparekasses årsrapport for 2010. Kontrollen af årsrapporten for 2010 var foranlediget af en forudgående regnskabskontrol af årsrapporten for 2009, og var således begrænset til at omhandle forhold, som oprindelig var konstateret ved kontrol af årsrapporten for 2009.
Sammenfatning
Ved den opfølgende kontrol af Broager Sparekasses årsrapport for 2010 fandt Finanstilsynet flere fravigelser fra regnskabsreglerne, herunder at der var givet utilstrækkelige oplysninger om finansielle risici, hvilket efter Finanstilsynets vurdering var en fejl.
Sparekassen har modtaget påtale for, at oplysningerne om finansielle risici i årsrapporten for 2010 var mangelfulde.
Fejlen i årsrapporten for 2010 har sparekassen rettet ved at indarbejde de for 2010 manglende oplysninger i årsrapporten for 2011. Årsrapporten for 2011 er godkendt af repræsentantskabet den 21. marts 2012.
Fejlen i årsrapporten for 2010 er uddybet nedenfor.
Utilstrækkelige oplysninger om finansielle risici
Et pengeinstitut skal beskrive sine finansielle risici og sine politikker og mål for styringen af disse risici.
Oplysningerne skal gøre regnskabsbruger i stand til at vurdere karakteren og omfanget af de finansielle risici, som virksomheden har været eksponeret for i løbet af regnskabsperioden og ved udgangen af denne, samt hvordan virksomheden styrer disse risici.
Hensigten er, at kvalitative oplysninger om ledelsens mål, politikker og forretningsgange for styring af finansielle risici sammen med kvantitative oplysninger om omfanget af risici sammen skal give overblik over de risici, som brugen af finansielle instrumenter medfører.
Det er Finanstilsynets vurdering, at oplysningerne i årsrapporten for 2010 om sparekassens finansielle risici, herunder især om kreditrisiko, er utilstrækkelige, ikke mindst fordi kreditrisiko typisk udgør en af de betydeligste finansielle risici i et pengeinstitut.
Sparekassen havde således alene oplyst følgende om kreditrisici i årsrapporten for 2010:
”For at sikre en så stor spredning af kreditrisiciene som muligt, har sparekassen fastlagt rammerne for fordeling af udlånsporteføljen. Grænserne er fastlagt til, at maksimalt 50% af udlån og garantier må gives til erhvervskunder, ligesom en enkelt branche inden for erhverv maksimalt må udgøre 10% af de samlede udlån og garantier.”
”Fordelingen mellem udlån til private og erhverv er ikke væsentligt ændret gennem de seneste år, 58% til private og 42% til erhverv mod 59/41% ultimo 2009. Sparekassens udlån er derfor fortsat meget bredt funderet samtidig med, at der ingen afhængighed er af enkelte store engagementer. Udlån til landbrug udgør beskedne 4,7%, og udlån til ejendomsbranchen udgør alene 6,5%. Fordelingen anses for særdeles tilfredsstillende med de nuværende konjunkturudsigter.”
Finanstilsynet vurderer, at en regnskabsbruger ikke vil kunne vurdere den risiko, udlånsporteføljen er forbundet med, på grundlag af ovennævnte oplysninger. En sparekasse vil kunne give oplysninger om risiciene ved udlånsporteføljen på forskellige måder. Det er efter tilsynets opfattelse vigtigt, at oplysningerne giver regnskabsbruger et korrekt billede af kreditkvaliteten af udlånsporteføljen. I forhold til Broager Sparekasse vurderede tilsynet, at sparekassen som minimum skulle opdele udlånsporteføljen efter boniteten af udlånene, eksempelvis ved en opdeling på utvivlsomt gode udlån, udlån uden svaghedstegn, udlån med svaghedstegn og udlån, hvorpå der er nedskrevet, ligesom at oplysninger om karakteren og omfanget af sikkerheder var nødvendige, for at regnskabsbruger kunne vurdere sparekassens kreditrisiko.
For så vidt angår andre finansielle risici end kreditrisici, herunder likviditetsrisici, vurderer Finanstilsynet tilsvarende, at oplysningerne i årsrapporten for 2010 hverken gør det muligt for regnskabsbruger at vurdere karakteren og omfanget eller sparekassens styring af disse.
Øvrige forhold
Ved den opfølgende kontrol af årsrapporten for 2010 konstaterede Finanstilsynet endvidere tre forhold, hvor den regnskabsmæssige behandling er forkert, men hvor Finanstilsynet vurderer, at den beløbsmæssige konsekvens af den forkerte behandling ikke er væsentlig for årsrapporten. Blandt andet har sparekassen behandlet et andet pengeinstituts nedskrivninger på udlån overtaget fra dette andet institut på lige fod med sparekassens egne nedskrivninger. Således har sparekassen medtaget det andet pengeinstituts nedskrivninger i opgørelsen af sparekassens akkumulerede nedskrivninger, ligesom sparekassen har tilbageført det andet instituts nedskrivninger i sparekassens egne nedskrivninger.