Afgørelse
Puljeaktiver kan medregnes ved opgørelsen af de likvide midler efter § 152, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, under forudsætning af at puljeaktiverne udgør aktiver som nævnt i § 152, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, og at de likvide midler ikke næsten udelukkende består af puljeaktiver. Medregning kan have konsekvenser for opgørelsen af kapitaldækning.
Sagsfremstilling
Branchen har anmodet om en afklaring fra Finanstilsynet vedrørende muligheden for medregning af puljeaktiver ved opgørelsen af de likvide midler efter § 152, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Retligt grundlag
Puljebekendtgørelsen
Behandlingen af puljemidler er reguleret i puljebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1359 af 22. december 2011 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer mv.).
Når en kunde har oprettet en kapital- eller ratepensionsordning, kan kunden samtidig eller efterfølgende vælge at indgå en aftale om puljepension (en ”puljeaftale”). I puljeaftalen aftaler kunden og pengeinstituttet, hvilke aktiver midlerne skal anbringes i, hvilket typisk vil være i værdipapirer.
Kundens puljeindskud tilskrives så positivt eller negativt afkast efter udviklingen af den portefølje af værdipapirer, der er sammensat inden for rammerne af anbringelsesreglerne i puljebekendtgørelsens § 12.
Ved anbringelse i værdipapirer vil instituttet for at afdække sine risici i praksis typisk investere i de samme værdipapirer, som kundens afkast afhænger af. Instituttet er ikke forpligtet til at investere i de samme værdipapirer, som afkastet på puljen afhænger af, men instituttet er dog fortsat forpligtet til at forrente kundens puljeindlån i henhold til den puljeaftale, som er indgået med kunden.
Kundens indskud plus/minus tilskrivninger indestår på en kontant indlånskonto i pengeinstituttet, jf. § 26. De enkelte puljeaktiver (typisk værdipapirer) knyttet til puljeaftalen tilhører derimod pengeinstituttet, jf. § 25.
Pengeinstituttet er forpligtet til at holde puljeaktiverne adskilt fra pengeinstituttets øvrige aktiver, jf. puljebekendtgørelsens § 28, for at der kan føres kontrol med, at der ikke sker en sammenblanding af pengeinstituttets og kundernes interesser. Puljernes fondsaktiver skal derfor opbevares i et selvstændigt depot i Værdipapircentralen, ligesom øvrige puljeaktiver skal opbevares i et selvstændigt depot. Eventuelle udenlandske puljeaktiver kan opbevares i udenlandske anerkendte depotsteder.
Pengeinstitutternes ejendomsret til puljeaktiverne medfører, at kunderne i tilfælde af, at et pengeinstitut tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling, ikke vil have krav på at få puljeaktiverne udleveret.
Kundernes opsparinger på puljepensionsordninger er imidlertid dækket af garantiordningen i henhold til lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 133 af 22. februar 2011. I henhold til lovens § 9, stk. 2, dækker fonden indskud (plus/minus tilskrivninger) på puljepensionsordninger fuldt ud. Dette indebærer, at kunderne får dækning for tab på indskud i tilfælde af, at et pengeinstitut tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling. Tilsvarende dækker fonden indskud (plus/minus tilskrivninger) på puljepensionsordninger fuldt ud, såfremt et nødlidende pengeinstitut afvikles efter reglerne i Bankpakke III (lov nr. 721 af 25. juni 2010).
Lov om finansiel virksomhed § 152
Likviditetsbestemmelsen for pengeinstitutter fremgår af § 152 i lov om finansiel virksomhed. § 152, stk. 1 og 2 lyder således:
”Stk. 1. Et pengeinstitut skal have en forsvarlig likviditet, jf. stk. 2. Likviditeten skal mindst udgøre:
- 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det uanset mulige udbetalingsforbehold påhviler pengeinstituttet at betale på anfordring eller med kortere varsel end en måned, og
- 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen.
Stk.2. Til likviditeten kan følgende medregnes:
- Kassebeholdning.
- Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber.
- Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte værdipapirer og kreditmidler.”
Finanstilsynet vurderer, at der efter stk. 1 ikke kan ses bort fra gælds- og garantiforpligtelser som modsvarer puljeaktiver, og disse skal således regnes med efter stk. 1, idet kravet omfatter samtlige gælds- og garantiforpligtelser. Dette fremgår ligeledes af Finanstilsynets afgørelse af 22. december 2004. I det følgende behandles, hvorvidt puljeaktiver kan medregnes ved opgørelsen af de likvide midler efter stk. 2.
Af lovbemærkningerne til § 152 i lov om finansiel virksomhed (fra da bestemmelsen blev overført fra bank- og sparekasseloven til lov om finansiel virksomhed ved L453/2003) fremgår følgende vedrørende puljeaktiver og opgørelse af de likvide midler:
”Værdipapirer, der indgår i en puljeordning, er ejet af pengeinstituttet og kan derfor indgå ved opgørelsen af de likvide midler. Hvis de likvide midler næsten udelukkende består af puljeaktiver, vil likviditeten imidlertid ikke være forsvarlig, idet et pengeinstitut ikke kan anvende sådanne aktiver til indfrielse af træk på pengeinstituttet på grund af kravene til placering af puljemidler.”
Kapitaldækningsreglerne
I kapitaldækningsreglerne er puljemidler behandlet i kapitaldækningsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, hvoraf følgende fremgår;
”Handelsbeholdningen omfatter bl.a. værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, der indgår i puljeordninger, hvor hele det positive afkast af de omfattede værdipapirer og afledte finansielle instrumenter tilfalder kunderne, og hele det negative afkast af værdipapirer og afledte finansielle instrumenter bæres af kunderne.”
Bestemmelsen blev indsat pr. 1. januar 2005 (i den daværende § 4, stk. 1, nr. 5), hvor det anføres, at puljeaktiver indgår i handelsbeholdningen ved opgørelsen af kapitalkravet. Puljeaktiverne vil i den forbindelse blive set som afdækket af den puljeindlånskontrakt, der er indgået med kunden og omvendt. Der vil dermed ikke efter kapitaldækningsbekendtgørelsen være et kapitalkrav til puljeaktiverne, medmindre puljeaktiverne ikke dækker forpligtelserne over for kunderne, og pengeinstituttet dermed har påtaget sig en risiko, der skal opgøres som en udækket position.
Vurdering
Lov om finansiel virksomhed og puljebekendtgørelsen
På baggrund af lovbemærkningerne til § 152, i lov om finansiel virksomhed, vurderer Finanstilsynet, at puljeaktiver kan medregnes ved opgørelsen af de likvide midler efter § 152, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. dog nedenstående.
De enkelte aktiver tilknyttet en pulje tilhører pengeinstituttet, jf. § 25 i puljebekendtgørelsen, og det står derfor pengeinstituttet frit for at disponere over puljeaktiverne.
Medregning kan kun ske under forudsætning af, at puljeaktiverne udgør aktiver, som er omfattet af § 152, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, samt under forudsætning af, at de likvide midler ikke næsten udelukkende består af puljeaktiver.
Medregning af puljeaktiver ved opgørelsen af de likvide midler kan have konsekvenser i forhold til opgørelsen af det individuelle solvensbehov efter søjle 2 og solvenskravet efter søjle 1, jf. nedenfor om kapitaldækningsreglerne.
Kravene i puljebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1359/2011) skal altid iagttages.
Kapitaldækningsreglerne
Vælger et institut at medregne puljeaktiver ved opgørelsen af de likvide midler, kan dette have konsekvenser for opgørelse af solvensbehovet og solvenskravet. I det følgende behandles de to situationer; (i) ved medregning af puljeaktiverne uden at puljeaktiverne sælges og (ii) ved salg af puljeaktiverne.
Ad i) Medregning af puljeaktiverne uden salg af puljeaktiverne
Så længe puljeaktiverne ikke sælges, vil puljeaktiverne og forpligtelserne over for kunderne begge indgå i handelsbeholdningen, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens § 6, stk. 3 og 4, og udligne hinanden ved opgørelsen af solvenskravet efter søjle 1. Der vil derfor ikke være nogen konsekvenser for opgørelsen af solvenskravet efter søjle 1.
I instituttets opgørelse af det individuelle solvensbehov efter søjle 2 skal instituttet tage højde for samtlige de risici, instituttet er eksponeret imod. Det faktum, at instituttet vælger at medregne puljeaktiverne til de likvide midler, indebærer, at instituttet om nødvendigt er villig til at sælge puljeaktiverne for at skaffe likviditet. Såfremt instituttet vælger at sælge puljeaktiverne for at skaffe likviditet, vil der ikke længere være fuld afdækning mellem aktiver og forpligtelser, jf. nedenfor. Medregning af puljeaktiverne i likviditetsbeholdningen og dermed viljen til at sælge om nødvendigt, vil derved medføre en potentiel fremtidig markedsrisiko som følge af den manglende eller reducerede afdækning, som der skal tages hensyn til ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov efter søjle 2, hvilket skal ske fra det øjeblik, hvor puljeaktiverne medregnes til de likvide midler.
Der skal således efter omstændighederne sættes kapital af til, at de udvalgte puljeaktiver kan sælges, og instituttet dermed får en markedsrisiko på forpligtelserne over for puljekunderne.
Ad ii) Salg af puljeaktiverne
Hvis puljeaktiverne sælges, vil instituttet fortsat skulle honorere sine forpligtelser over for kunderne. Instituttet vil da skulle sikre det samme afkast over for kunden, som instituttet er forpligtet til i henhold til puljeaftalen med kunden.
Denne risiko skal afspejles i instituttets solvenskrav efter søjle 1 fra det øjeblik, puljeaktiverne sælges. Samtidigt skal instituttet sørge for, at de forpligtelser, der ikke længere modsvares af puljeaktiver, tages ud af handelsbeholdningen og indgår i opgørelsen af den tilstrækkelige kapital efter reglerne for poster uden for handelsbeholdningen. Instituttet kan dog i søjle 1 modregne korte og lange positioner fra puljeområdet med korte og lange positioner fra andre områder.
Instituttet skal fortsat sikre, at samtlige risici er medregnet i søjle 2, herunder ligeledes de risici, der er ved den manglende parallelitet mellem puljeaktiverne og de modsvarende forpligtelser.
Finanstilsynets afgørelse af 22. december 2004
Finanstilsynets offentliggjorde den 22. december 2004 en afgørelse, hvoraf følgende fremgår:
”Pr. 1. januar 2005 indgår puljeaktiver i handelsbeholdningen ved opgørelsen af kapitalkravet, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 5. Puljeaktiverne vil i den forbindelse blive set som afdækket af den puljeindlånskontrakt, der er indgået med kunden. Der vil dermed ikke være et kapitalkrav til puljeaktiverne, medmindre pengeinstituttet har påtaget sig en risiko, der skal opgøres som en udækket position.
I samme forbindelse er der truffet beslutning om, at når puljeaktiverne i praksis bliver undtaget fra kapitaldækning på grund af den tætte tilknytning mellem puljeindlånskontrakten og de erhvervede aktiver, kan pengeinstitutterne ikke fremover medregne puljeaktiverne til de likvide midler, jf. lov om finansiel virksomhed § 152, stk. 2.”
Afgørelsen skal læses i lyset af ovenstående fortolkning fra Finanstilsynet, således at puljeaktiver under de ovenfor angivne forudsætninger kan medregnes ved opgørelsen af de likvide midler efter § 152, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynets vejledning til regnskabsindberetning
I Finanstilsynets vejledning til regnskabsindberetning, som ligger på Finanstilsynets hjemmeside, er det i bilag 5 vedrørende opgørelse af likvide midler efter § 152, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, angivet, at puljeaktiver ikke kan medregnes til de likvide midler. Vejledningen tilrettes snarest muligt, så det kommer til at fremgå, at puljeaktiver under de ovenfor angivne forudsætninger kan medregnes ved opgørelsen af de likvide midler.