Indledning
Finanstilsynet var i september og oktober 2010 på inspektion i DLR Kredit A/S (DLR Kredit). Inspektionen var en funktionsundersøgelse, hvilket vil sige en undersøgelse af udvalgte områder.
På inspektionen gennemgik Finanstilsynet landbrugsområdet, store lån og restanceområdet.
Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden.
Sammenfatning og risikovurdering
DLR Kredits udlån til landbrug udgør ca. 64 procent af instituttets samlede udlån, medens udlån til byerhverv udgør knapt 31 procent af instituttets samlede udlån.
DLR Kredits markedsandel af realkreditudlån til landbrugssektoren i Danmark er på omtrent 31 procent.
DLR Kredit har en forretningsmodel, som er en følge af regionale og lokale danske pengeinstitutters ejerskab af instituttet. På baggrund af ejerforholdet er udlånsvirksomheden koncentreret på især ejendomssegmenterne landbrug og byerhverv. Det giver DLR Kredit en særlig risikokoncentration i forhold til de valgte ejendomssegmenter.
Kombinationen af et aktuelt meget lavt renteniveau og en høj andel af variabelt forrentede udlån, som desuden for en væsentlig dels vedkommende er ydet med afdragsfrihed, betyder, at DLR Kredits ledelse løbende skal forholde sig til den særlige kreditrisiko, der ligger i denne sammensætning. Dette er særligt aktuelt, når segmenterne landbrug og byerhverv generelt tillige er gældstunge og har dårlige økonomiske resultater.
Finanstilsynet gennemgik på inspektionen 39 konkrete udlånsengagementer til landbrugskunder og 11 store engagementer til øvrige erhvervskunder.
DLR Kredits sikkerhedsmæssige afdækning på de udvalgte landbrugsengagementer skønnes ikke at afvige fra sektorens gennemsnit. Engagementsgennemgangen førte til instituttets genberegning af en række nedskrivninger, som dog ikke samlet set medførte forøget nedskrivningsbehov i forhold til de eksisterende nedskrivninger.
Gennemgangen af de store erhvervsengagementer viste, at en ikke uvæsentlig del af DLR Kredits sikkerhedsgrundlag hviler på garantistillelser fra pengeinstitutter, hvilket Finanstilsynet med en risikooplysning har gjort opmærksom på. Garantistillelsen bevirker, at DLR Kredits solvensbehov mindskes. Genberegninger af instituttets eksisterende nedskrivninger udviste samlet et behov for en mindre mernedskrivning, der vurderes at være uden betydning for det samlede nedskrivningsniveau på denne del af udlånsporteføljen.
Finanstilsynet har som risikooplysning gjort DLR Kredit opmærksom på, at nogle engagementer har væsentlige svagheder, hvorfor de kræver en særlig tæt opfølgning fra DLR Kredits side.
DLR Kredits restancer på landbrugsområdet ligger lidt over gennemsnittet i forhold til sammenlignelige institutter. Finanstilsynet udvalgte ved inspektionen en stikprøve på 11 udlånsengagementer med restance.
Finanstilsynet gav DLR Kredit et påbud om at korrigere sin forretningsgang, så der sker individuel vurdering af behovet for nedskrivning på udlån med objektiv indikation for værdiforringelse, så snart værdiforringelsen af lånet kan måles pålideligt. Målingen kan ske ved bedste skøn. I forbindelse med ændringen skal DLR Kredit også sikre, at der er afsat tilstrækkelige personaleressourcer til nedskrivningsopgaver.
Finanstilsynet gav endvidere DLR Kredit påbud om at foretage efterregulering af nedskrivningsberegninger i tilfælde af, at nye ejendomsvurderinger viser væsentligt reducerede ejendomsværdier.
Finanstilsynet gav også DLR Kredit en risikooplysning om vigtigheden af at identificere og tage højde for andre former for objektiv indikation for værdiforringelse end restancer, f.eks. betydelige økonomiske vanskeligheder.
Endelig gav Finanstilsynet DLR Kredit påbud om at udbygge kreditpolitikken, da den manglede væsentlige elementer, førend den opfylder krav om overordnede retningslinjer for kreditgivning, engagementshåndtering og nedskrivning.
Gennemgangen af de øvrige områder gav ikke anledning til væsentlige bemærkninger.
DLR Kredit havde pr. 30. juni 2010 opgjort et solvensbehov på 8,0 procent. Den faktiske solvens pr. 30. juni 2010 var 11,6 procent. På baggrund af inspektionen er det Finanstilsynets samlede vurdering, at der aktuelt ikke er behov for yderligere tillæg til solvensbehovet vedrørende de gennemgåede områder.