Indledning
Finanstilsynet var i august og september 2010 på inspektion i Nordea Kredit Realkreditaktieselskab. Inspektionen var en funktionsundersøgelse, hvilket vil sige, at Finanstilsynet har undersøgt udvalgte områder.
På inspektionen gennemgik Finanstilsynet restance- og landbrugsområderne.
Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet.
Sammenfatning og risikovurdering
Nordea Kredits udlån til landbrug udgjorde ultimo 2009 cirka 14 procent af instituttets samlede udlån. Nordea Kredits andel af udlån til landbrugssektoren i forhold til de samlede udlån har været stigende gennem de seneste år. Herudover har Nordea Kredits markedsandel af udlån til landbrugssektoren været stigende.
På undersøgelsen gennemgik Finanstilsynet 56 konkrete udlånsengagementer til landbrugskunder. Restanceomfanget på landbrugsområdet i Nordea Kredit er generelt mindre end i sammenlignelige institutter, mens Nordea Kredits nedskrivninger på landbrugsområdet er betydeligt mindre end i sammenlignelige institutter. Dette hænger sammen med, at der som led i Nordea Kredits forretningsmodel gives bankgaranti for en del af lånet. Det er Finanstilsynets indtryk, at Nordea Kredit på landbrugsområdet har en sikkerhedsmæssig afdækning i form af pant, som er på linje med gennemsnittet i realkreditbranchen.
Finanstilsynet gennemgik 30 konkrete udlånsengagementer (ikke begrænset til landbrug) med restance. Gennemgangen gav anledning til en risikooplysning, idet finanstilsynet bemærkede, at forretningsgange og arbejdsbeskrivelser bør sikre en ensartet sagsbehandling. Det er derfor vigtigt, at forretningsgangene og arbejdsbeskrivelserne løbende opdateres og ajourføres, så de er tidssvarende med aktivitetsniveauet på området.
Gennemgangen af landbrugs- og restancesagerne gav ikke konkrete eksempler på lånesager med behov for nedskrivning, som der ikke allerede var nedskrevet på, eller sager med behov for yderligere nedskrivning. Finanstilsynet har dog givet en risikooplysning om, at Nordea Kredit skal være opmærksom på vigtigheden af at identificere og tage højde for andre former for objektiv indikation for værdiforringelse end restancer – for eksempel betydelige økonomiske vanskeligheder hos låntageren. Denne risikooplysning gælder generelt, men gør sig for tiden særligt gældende på landbrugsområdet.
Finanstilsynet konstaterede på undersøgelsen, at kreditpolitikken ikke fremstår samlet. Kreditpolitikken suppleres af, at bestyrelsen løbende tager stilling til konkrete kreditpolitiske spørgsmål. Det er finanstilsynets vurdering, at bestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad har taget stilling til en samlet kreditpolitik for instituttet. Manglen på en samlet bestyrelsesgodkendt kreditpolitik øger risikoen for overtrædelser af politikken og vanskeliggør kontrollen med dens overholdelse. Finanstilsynet har derfor påbudt, at kreditpolitikken skal fremstå samlet, og at den løbende skal tilpasses ændringer i Nordea Kredits aktiviteter og som følge af bestyrelsens kreditpolitiske beslutninger.
På baggrund af inspektionen er det Finanstilsynets samlede vurdering, at der aktuelt ikke er behov for yderligere tillæg til solvensbehovet vedrørende de gennemgåede områder.