Lov om finansiel virksomhed § 117, stk. 1 - Videregivelse af fortrolige oplysninger er berettiget

08-08-2011

Finanstilsynets afgørelse af 28. marts 2011. Sagen har været forelagt Det Finansielle Virksomhedsråd.

1. Afgørelse

Finanstilsynet har efter forelæggelse for Det Finansielle Virksomhedsråd truffet følgende afgørelse:

Der er med mindre særlige konkrete forhold gør sig gældende tale om en berettiget videregivelse efter § 117, stk.1, i lov om finansiel virksomhed, når et pengeinstitut videregiver oplysninger om en kundes gældsforhold til et kreditoplysningsbureau, i en situation, hvor et betalingspåkrav af fogedretten er givet påtegning om, at der ikke rettidigt er modtaget indsigelser mod kravet.

2. Sagsfremstilling og baggrund

Finanstilsynet har modtaget et brav fra Datatilsynet af 7. oktober 2010. Det fremgår af brevet, at Datatilsynet behandler en klage over registrering hos RKI Kredit Information A/S (RKI), hvor registreringen er sket på baggrund af indberetning fra et pengeinstitut.

Datatilsynet oplyser, at tilsynet løbende behandler klager over registrering hos kreditoplysningsbureauer. Dernæst oplyser Datatilsynet, at en række af disse sager har givet Datatilsynet anledning til at overveje rækkevidden af Finanstilsynets praksis i forbindelse med videregivelse af oplysninger til kreditoplysningsbureauer.

I brevet beder Datatilsynet om Finanstilsynets udtalelse vedrørende videregivelse af oplysninger til kreditoplysningsbureauer. Datatilsynet ønsker oplyst, hvorvidt kravet om ”offentlig tilgængelighed” kan siges at være opfyldt, når et betalingspåkrav af fogedretten er givet påtegning om, at der ikke rettidigt er modtaget indsigelser mod kravet.

I ovennævnte klagesag har et pengeinstitut videregivet oplysninger om klageren til RKI efter, at fogedretten har givet et betalingspåkrav påtegning om, at der ikke rettidigt er modtaget indsigelser mod kravet, jf. retsplejelovens § 477 e, stk. 2.

Det fremgår af retsplejelovens § 477 e, stk. 3, at et betalingspåkrav har samme bindende virkning som en dom, når det har fået påtegning efter stk. 2, 1. pkt.

Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1, at betalingspåkrav med påtegning efter § 477 e, stk. 2, kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse.

Sager om betalingspåkrav behandles normalt på skriftligt grundlag og vil i langt de fleste tilfælde kunne færdigbehandles alene på grundlag af betalingspåkravet og uden afholdelse af retsmøde.

Finanstilsynets praksis på området:
Det generelle kriterium for, hvornår et pengeinstitut kan foretage indberetning af gældsoplysninger til et kreditoplysningsbureau i overensstemmelse med Finanstilsynets regler og praksis på området, er, at oplysningen er offentlig tilgængelig.

Finanstilsynet har anset kravet om ”offentlig tilgængelighed” for opfyldt i følgende tilfælde:

  1. I sager, hvor kreditor først er nødsaget til at opnå dom over debitor for sit krav, forinden sagen kan sendes til fogedretten, må indberetning til et kreditoplysningsbureau først ske, når der er afsagt dom over sagsøgte.
  2. I sager, hvor kreditor er i besiddelse af et grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejeloven § 478, og kan gå direkte i fogedretten, må indberetning til et kreditoplysningsbureau først finde sted, når der har været afholdt fogedretsmøde, og der derved er sket tilførsel til fogedretsprotokollen.
  3. Såfremt det ikke er muligt at få afholdt fogedretsmøde, fordi debitor har indledt gældssanering eller har afgivet insolvenserklæring inden for de sidste 6 måneder, kan der ske indberetning til et kreditoplysningsbureau på tidspunktet for fogedrettens afvisning af udlægsforretningen.
  4. Der kan ske indberetning til et kreditoplysningsbureau på baggrund af et indenretligt forlig, når forliget er indført i retsbogen, eller når et offentligt retsmøde er afholdt.
  5. Endelig kan der ske indberetning til et kreditoplysningsbureau på baggrund af en anmeldelse af en fordring i et konkursbo efter det tidspunkt, hvor konkursen er blevet stadfæstet og bekendtgjort sluttet i Statstidende, under forudsætning af, at fordringen indgår i bomassen. 

3. Retligt grundlag

I medfør af § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, må en finansiel virksomhed ikke uberettiget udnytte eller videregive fortrolige kundeoplysninger.

Oplysninger, der er offentligt tilgængelige som eksempelvis oplysninger, der af tingbogen er ikke omfattet af bestemmelsen.

Ifølge bemærkningerne til § 117, stk. 1, kan udnyttelse eller videregivelse kun ske, hvis dette anses for berettiget. Som typetilfælde, hvor videregivelse efter praksis anses for berettiget, nævnes videregivelse af oplysninger med kundens samtykke.

Videregivelse kan også være berettiget i en række andre tilfælde, hvor der ikke er givet samtykke fra kunden. Dels hvor der foreligger lovhjemmel, ex. skattekontrolloven, dels ved sædvane eller efter en konkret vurdering.

Ved den konkrete vurdering foretages en afvejning af, på den ene side om videregivelse er nødvendig for at den finansielle virksomhed kan forfølge en berettiget interesse, og på den anden side, at hensynet til kunden ikke overstiger denne interesse.

Finanstilsynet har indtil nu anlagt den praksis, at en finansiel virksomhed først kan videregive oplysninger til et kreditoplysningsbureau, når oplysningerne er offentligt tilgængelige. Videregivelse af ikke-offentligt tilgængelige oplysninger uden samtykke fra kunden, er i strid med videregivelsesreglerne i lov om finansiel virksomhed.

4. Vurdering

Finanstilsynet har hidtil anset oplysninger om gældsforhold for offentlig tilgængelige, når der har været afholdt fogedretsmøde og sket en tilførsel i fogedretsprotokollen.

I sager, hvor kreditor var i besiddelse af et grundlag for tvangsfuldbyrdelse og kunne gå direkte i fogedretten, måtte indberetning til et kreditoplysningsbureau først finde sted, når der havde været afholdt fogedretsmøde, og der var sket tilførsel i fogedretsprotokollen.

Dette skyldtes, at oplysningerne, når der havde været afholdt fogedretsmøde og disse var tilført i fogedretsprotokollen, var offentlig tilgængelige1

Finanstilsynet har i sin hidtidige praksis fortolket ”offentlig tilgængelig” som værende opfyldt, når der er afsagt dom i en sag, idet enhver kan forlange at få udleveret kopi af domme og kendelser i borgerlige sager, jf. retsplejelovens § 41 b, stk. 1.

Finanstilsynet har af fogedretten i Købehavn fået oplyst, at en påtegning af et betalingspåkrav om, at der ikke rettidigt er modtaget indsigelser mod kravet, vil blive tilført fogedretsprotokollen.

Det følger af retsplejelovens § 41 d, stk. 1, at den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der vedrører en borgerlig sag eller en straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne, i det omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågældende retsspørgsmål.

Fogedrettens påtegning af et betalingspåkrav om, at der ikke rettidigt er modtaget indsigelser mod kravet, samt at betalingspåkravet herefter har samme bindende virkning som en dom, er derfor ikke nødvendigvis offentligt tilgængeligt, selvom der er sket tilførsel i fogedretsprotokollen.

Dette skyldes, at der i medfør af retsplejelovens § 41 d, stk. 1 kræves en individuel og væsentlig interesse (retlig interesse) for at få adgang til indførsler i retsbøgerne, herunder indførsler i fogedretsprotokollen. Dermed kan enhver ikke uden videre, dvs. ikke uden en individuel og væsentlig interesse, få adgang til oplysninger indeholdt i fogedretsprotokollen.

Efter ovennævnte ændring af retsplejeloven, er oplysninger, tilført i fogedretsprotokollen efter afholdt fogedretsmøde, derfor ikke længere offentligt tilgængelige.

Det helt klare udgangspunkt for anvendelsen og fortolkningen af reglerne om udnyttelse/videregivelse af fortrolige oplysninger i lov om finansiel virksomhed kapitel 9, er, at en udnyttelse/videregivelse kræver kundens samtykke. Kunder i finansielle virksomheder bør kunne stole på, at fortrolige oplysninger om dem ikke flyder frit, og at der eksisterer fortrolighed.

Finanstilsynet og Det Finansielle Virksomhedsråd har anlagt en meget restriktiv fortolkning af begrebet "berettiget" og udgangspunktet er, at en videregivelse kræver et samtykke.

Imidlertid kan en konkret vurdering føre til, at der er tale om en berettiget videregivelse. Ved en konkret vurdering foretages en afvejning af den pågældende persons interesse i at oplysningerne hemmeligholdes overfor den finansielle virksomheds interesse i at udnytte/videregive oplysningerne.

Det følger af kreditaftaleloven § 7 c, at en kreditgiver, inden kreditaftalens indgåelse, skal foretage en vurdering af forbrugerens kreditværdighed. Denne vurdering skal ske på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante baser.

I den konkrete sag må det tages i betragtning, at der er tale om en situation, hvor en kunde har et gældsforhold til et pengeinstitut og pengeinstituttet har opnået et fundament for tvangsfuldbyrdelse. Pengeinstituttet har en legitim interesse i, at kunne videregive oplysninger om kundens gældsforhold til et kreditoplysningsbureau.

Det skyldes, at der er en samfundsmæssig interesse i, at der eksisterer kreditoplysningsbureauer, som kan benyttes af pengeinstitutter og andre erhvervsdrivende med henblik på at få adgang til oplysninger om, hvorvidt en given kunde er registreret hos et kreditoplysningsbureau.

Det skal også tages i betragtning, at en sådan oplysning tidligere har været anset som en offentlig tilgængelig oplysning, og dermed ikke beskyttet af videregivelsesreglerne, jf. Finanstilsynet praksis.

Modsat ses kunden ikke at have en beskyttelsesværdig interesse i, at oplysningerne tilbageholdes, idet kunden ikke kan antages at have en berettiget forventning om, at oplysningerne tilbageholdes.

Det må endelig også tages i betragtning, at et samtykke fra kunden ikke kan forventes indhentet i en situation som denne.

5. Konklusion

På baggrund af ovenstående er det Finanstilsynets vurdering, at der er tale om en berettiget videregivelse efter § 117, stk.1 i lov om finansiel virksomhed, når et pengeinstitut videregiver oplysninger om en kundes gældsforhold til et kreditoplysningsbureau, i en situation, hvor et betalingspåkrav af fogedretten er givet påtegning om, at der ikke rettidigt er modtaget indsigelser mod kravet.

 

1 Jf. Finanstilsynets afgørelse af 22. januar 1996 om videregivelse af oplysninger til kreditoplysningsbureau. Kommenteret Lov om finansiel virksomhed, s. 456.

 

Senest opdateret 08-08-2011