Regnskabsregler: Bekendtgørelse nr. 1112 af 21. november 2005 om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl. § 53, stk. 3 og 4.
Dokumenttype: Årsrapport fra 2005
Regnskabsår: 2005
Afgørelsesdato: 6. juli 2006
1. Beskrivelse af sagen
Afgørelsen vedrører et pengeinstitut, der i 2005 havde resultatført gruppevise nedskrivninger, samt hensatte forpligtelser på garantier, svarende til henholdsvis 13,6 % og 1 % af resultatet før skat.
Vedrørende de indregnede gruppevise nedskrivninger i resultatopgørelsen redegjorde pengeinstituttet for tre "særlige forhold", der skulle være grundlag for en forøgelse af de gruppevise nedskrivninger:
- 1. renteudviklingen ultimo 2005 med stagnerende og faldende huspriser samt et fald i værdien af boligudlejningsejendomme til følge,
- 2. udviklingen i det lokale erhvervsliv med stigende arbejdsløshed til følge, og
- 3. Finanstilsynets skrivelse om risikoen på ejendomsmarkedet ved en eventuelt prisboble.
Pengeinstituttet havde endvidere i åbningsbalancen indregnet gruppevise nedskrivningersvarende til 6,5 % af primo egenkapitalen. Disse var beregnet som forskellen mellem de hensættelser, som skulle foretages efter de gamle regler, og de individuelle nedskrivninger, som skulle foretages i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 52, stk. 1.
Da der er tale om en fremgangsmåde, som ikke er i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens regler om gruppevise nedskrivninger, indsendte pengeinstituttet materiale, som efter pengeinstituttets opfattelse sandsynliggjorde, at den af pengeinstituttets valgte fremgangsmåde ved opgørelse af de gruppevise nedskrivninger pr. 1. januar 2005 alene gav en ikke væsentlig fejl (0,22 % af primo egenkapitalen.).
Derudover forklarede pengeinstituttet, at de edb-mæssige systemer ikke var klar pr. 1. januar 2005 som følge af den sene fremkomst af regnskabsreglerne, og at man havde fået meget lidt hjælp fra edb-centralen.
Vedrørende hensatte forpligtelser på garantier fremførte pengeinstituttet, at det er meget opmærksomt på de øgede risici på ejendomsmarkedet, og at pengeinstituttet i visse bydele forventer at ville se så markante prisfald, at flere af de garantier, pengeinstituttet har stillet, bliver gjort effektive.
2. Retligt grundlag
Ifølge regnskabsbekendtgørelsen § 53, stk. 3, fremgår det, at:
"Ved gruppevis vurdering anses objektiv indikation for værdiforringelse at være indtruffet, når observerbare data indikerer, at der er indtruffet et fald i de forventede fremtidige betalinger fra den pågældende gruppe af udlån eller tilgodehavender, som kan måles pålideligt, og som ikke kan henføres til enkelte udlån eller tilgodehavender i gruppen, herunder
1) forværring af betalingsmønstret fra den pågældende gruppe af udlån eller tilgodehavender eller
2) ændring i forhold, der erfaringsmæssigt har sammenhæng med omfanget af betalingssvigt i en gruppe af udlån eller tilgodehavender som den foreliggende."
Af regnskabsbekendtgørelsens § 53, stk. 4, fremgår, at:
Af regnskabsbekendtgørelsens § 53, stk. 4, fremgår, at:
"Hvis der foreligger objektiv indikation for værdiforringelse af en gruppe af udlån…skal den samlede værdi af gruppen… nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger fra gruppen."
Finanstilsynets orienteringsbrev af 17. december 2004 fremgår blandt andet:
"Finanstilsynet er opmærksomt på, at datagrundlaget for de gruppevise nedskrivninger i en opstartsperiode - herunder ved udarbejdelse af åbningsbalancen (pr. 1.januar 2005) - ikke er fuldt udbygget, og at det i en sådan periode vil være nødvendigt at foretage visse kvalificerede skøn."
Af Finanstilsynets orienteringsbrev af 8. juli 2005 fremgår blandt andet:
"Har et institut slet ikke indregnet gruppevise nedskrivninger med henvisning til, at datagrundlaget for disse endnu ikke er på plads, er der tale om en ikke anvendelig fremgangsmåde. Instituttet vil i så fald skulle foretage et kvalificeret skøn."
Af Finanstilsynets orienteringsbrev af 19. december 2005 fremgår blandt andet:
"Selv om instituttet ikke kan leve op til dokumentationskravene vedrørende de gruppevise vurderinger, betyder dette dog ikke, at instituttet kan undlade at vurdere dette nedskrivningsbehov. Hvis model og/eller datagrundlag endnu ikke er på plads, er instituttet forpligtet til at udøve et kvalificeret skøn over effekten på nedskrivningsbehovet af indtrufne begivenheder og oplyse, på hvilket grundlag man er nået til den objektive indikation for værdiforringelse (eller til, at der ikke er en sådan objektiv indikation) og det beregnede nedskrivningsbehov."
3. Fondsrådets vurdering
Gruppevise nedskrivninger - i driften i 2005
Efter at have vurderet de af pengeinstituttet fremførte "særlige forhold", var det Fondsrådets vurdering, at der ikke var tale om begivenheder indtruffet i 2005, som kunne medføre gruppevise nedskrivninger i driften i 2005 i overensstemmelse med regnskabsreglerne, men at der i stor udstrækning var tale om en øget risiko for fremtidige tabsbegivenheder.
For så vidt angår forhold 1. "renteudviklingen ultimo 2005 med stagnerende og faldende huspriser samt et fald i værdien af boligudlejningsejendomme til følge" har der efter Fondsrådets vurdering ikke kunnet konstateres stagnerende og faldende huspriser samt værdifald på boligudlejningsejendomme i den anførte periode.
Hvad angår forhold 2 "udviklingen i det lokale erhvervsliv med stigende arbejdsløshed til følge" har der efter Fondsrådets opfattelse ikke totalt set i 2005 kunnet konstateres en stigende arbejdsløshed i det pågældende område - snarere tværtimod.
Endelig er der angående forhold 3. "Finanstilsynets skrivelse om risikoen på ejendomsmarkedet ved en eventuel prisboble" ikke tale om en indtruffen tabsbegivenhed , der medfører et fald i de fremtidige forventede betalinger.
Fondsrådet fandt således ikke, at pengeinstituttet med dets redegørelser havde sandsynliggjort, at de definerede grupper havde fået det dårligere i løbet af 2005, således at der samlet set i 2005 var indtruffet et fald i de forventede fremtidige betalingsstrømme.
Som beskrevet i ovenstående havde instituttet beregnet de gruppevise nedskrivninger på baggrund af generelle nedskrivningsprocenter frem for at nedskrive på baggrund af indtrufne tabsbegivenheder, som det er foreskrevet i regnskabsbekendtgørelsens § 53, stk. 3.
Det var Fondsrådets vurdering at fremgangsmåden ikke var i overensstemmelse med hverken regnskabsbekendtgørelsens § 53, stk. 3 og 4, eller Finanstilsynets udmeldning af 19. december 2005 om at eventuelle gruppevise nedskrivninger i mangel af et data- eller modelgrundlag skulle opgøres ved udøvelse af et kvalificeret skøn over virkningen af eventuelle indtrufne tabsbekivenheder.
Gruppevise nedskrivninger indregnet i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005
Da pengeinstituttet havde indsendt materiale, som sandsynliggjorde, at den valgte fremgangsmåde ved opgørelse af de i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 indregnede gruppevise nedskrivninger alene gav en ikke væsentlig fejl (svarende til 0,22 % af egenkapitalen primo), fandt Fondsrådet ikke, at de i pengeinstituttets åbningsbalance pr. 1.januar 2005 indregnede gruppevise nedskrivninger kunne anfægtes. Omvendt kunne Fondsrådets dog ikke udelukke, at de i 2005 resultatførte gruppevise nedskrivninger helt eller delvist skulle have været indregnet i bankens åbningsbalance pr. 1. januar 2005, hvorfor pengeinstituttet og dets revisorer skulle tage stilling hertil ved henholdsvis udarbejdelse og revision af den korrigerede/supplerende information til årsrapporten 2005.
Garantier
Modsat vurderingen af nedskrivninger på udlån, hvor der skal - og kun kan - tages hensyn til indtrufne tabsbegivenheder, skal der ved vurdering af, om der er et hensættelsesbehov på garantier udøves et bedste skøn, hvor der også tages hensyn til fremtidige begivenheder. Pengeinstituttets fremtidige forventninger var derfor også relevante i forhold til denne vurdering.
På baggrund heraf og da de indregnede hensatte forpligtelser på garantier alene androg 0,7 % af egenkapitalen primo 2005 og 0,8 % af egenkapitalen ultimo 2005, fandt Fondsrådet ikke, at de af banken indregnede hensatte forpligtelser på garantier på det foreliggende grundlag kunne anfægtes.
4. Fondsrådets afgørelse og reaktion
Fondsrådet påtalte, at pengeinstituttets gruppevise nedskrivninger på udlån i årsrapporten for 2005 ikke var opgjort i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens § 53, idet pengeinstituttet efter Fondsrådets opfattelse ikke havde kunnet sandsynliggøre, at driftsvirkningen i 2005 var foretaget på baggrund af forhold indtruffet i 2005, som bevirkede et fald i de forventede fremtidige betalinger.
Fondsrådet påbød pengeinstituttet at offentliggøre korrigerende/supplerende information til årsrapporten for 2005, hvor pengeinstituttet skulle undlade at foretage indregning af de resultatførte ikke sandsynliggjorte gruppevise nedskrivninger i 2005. Samtidig meddelte Fondsrådet, at man dog ikke kunne udelukke, at de i 2005 indregnede gruppevise nedskrivninger helt eller delvist skulle have været indregnet i pengeinstituttets åbningsbalance pr. 1. januar 2005, hvorfor pengeinstituttet og pengeinstituttets revisor skulle tage stilling hertil ved henholdsvis udarbejdelse og revision af den korrigerende/supplerende information til årsrapporten for 2005.
Fondsrådet meddelte endvidere, at man ikke på det foreliggende grundlag fandt at kunne anfægte de i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 indregnede gruppevise nedskrivninger.
Fondsrådet meddelte yderligere, at Fondsrådet ikke på det foreliggende grundlag fandt at kunne anfægte de af pengeinstituttet i årsrapporten for 2005 indregnede hensatte forpligtelser på garantier.
Fondsrådet meddelte også, at Fondsrådet ikke havde taget stilling til pengeinstituttets individuelle nedskrivninger.
Fondsrådet påtalte herudover, at der som grundlag for beregning af de i årsrapporten for 2005 indregnede gruppevise nedskrivninger ikke var opstillet eksplicitte betalingsrækker. Fondsrådet påbød derfor pengeinstituttet fremover at opstille eksplicitte betalingsrækker ved beregning af gruppevise nedskrivninger.
Af de korrigerende/supplerende oplysninger skulle det fremgå, at den af instituttet tidligere offentliggjorte finansielle information i form af årsrapporten for 2005 indeholdt en væsentlig fejl, samt hvorledes korrektionen af fejlen påvirkede instituttets årsrapport for 2005.
Fondsrådet gjorde opmærksom på, at den korrigerede/supplerende information ikke er at betragte som en integreret del af den allerede offentliggjorte årsrapport for 2005, men et tillæg hertil. Instituttet skal derfor i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens § 82, stk. 1, og § 85, stk. 7, korrigere fejlen i den næstkommende delårs- og årsrapport.
Ud over de gruppevise nedskrivninger mv. blev der ved gennemgangen af instituttets årsrapport fundet enkelte andre fejl og mangler, som instituttet blev pålagt at rette op på fremover.