Lov om banker og sparekasser m.v. § 2, stk. 1 (bankers pligt til at bruge ordet "bank" i deres navn)

26-11-2004

Finanstilsynets afgørelse af 17. april 2002 vedr. bankers pligt til at bruge ordet "bank" i deres navn.

Sagsfremstilling:

En bank anvender et logo på deres filialer, der ikke indeholder ordet "bank", og logoet er den eneste skiltning med navnet på filialerne.

Banker har i henhold til bank- og sparekasselovens § 2, stk. 1, 1. pkt., en pligt til at anvende ordet "bank" i deres navn i forbindelse med deres kontakt med offentligheden.

Tilsynet skal derfor tage stilling til, om det er i strid med pligten til at anvende ordet "bank" i forbindelse med bankens kontakt med offentligheden, hvis ordet "bank" ikke fremgår af filialens facade.

Afgørelse/begrundelse:

Hvis det fremgår af bankens indretning m.v., at der er tale om en bank, når man kommer ind i denne, medfører pligten til at anvende ordet "bank" i forbindelse med bankens kontakt med offentligheden ikke et krav om, at ordet "bank" fremgår af bankens facade.

Senest opdateret 26-11-2004