Sagsfremstilling:
Et pengeinstitut havde bevilget en speciel type investeringslån.--
Lånenes skattemæssige behandling var efter Finanstilsynets opfattelse tvivlsom, og Finanstilsynet mente, at der måske kunne være et skattemæssigt problem ved lånene, og derved en mulig overtrædelse af bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6. Finanstilsynet pålagde derfor pengeinstituttet at kontakte skattemyndighederne for at få afklaret den skatteretlige tvivl. Hvis der var et skattemæssigt problem, ville Finanstilsynet vurdere, om problemet udgjorde en overtrædelse af bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6.
Afgørelse/begrundelse:
Erhvervsankenævnet udtalte om Finanstilsynets pålæg:
"Finanstilsynet skal efter bank- og sparekasselovens § 49 påse overholdelsen af bank- og sparekasseloven. Tilsynet omfatter således ikke tilsyn med, at et pengeinstitut overholder skattemæssige regler, eller at låneprodukters skattemæssige forhold for låntagerne er afklaret med skattemyndighederne. Finanstilsynet har derfor efter Erhvervsankenævnets opfattelse ikke haft hjemmel til at påbyde pengeinstituttet at søge forholdet afklaret med skattemyndighederne.
Det bemærkes, at påbud efter bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6, alene kan gives, såfremt det er konstateret, at et institut har handlet i strid med redeligt forretningsskik og god pengeinstitutpraksis. Den omstændighed, at investeringslånenes skattemæssige forhold ikke er afklaret med skattemyndighederne indebærer ikke i sig selv, at klageren har handlet i strid med redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis. For så vidt angår låntagernes skattemæssige forhold, er der imidlertid intet i vejen for, at Finanstilsynet efter den nævnte bestemmelse har kunnet påbyde pengeinstituttet i sin markedsføring /lånekontrakter at gøre kunder opmærksom på, at de skattemæssige forhold ikke er afklaret med skattemyndighederne, såfremt tilsynet i øvrigt mener, at det er i strid med redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis ikke at oplyse herom i tvivlstilfælde."