Sagsfremstilling:
Finanstilsynet er blevet spurgt om, hvorvidt pengeinstitutter kan drive virksomhed som nøglecentre i henhold til lov om elektroniske signaturer, og om dette er i overensstemmelse med bank- og sparekasselovens § 1a, stk. 2, jf. § 1, stk. 3.
For at være omfattet af begrebet accessorisk virksomhed i bank- og sparekasselovens § 1a, stk. 2, skal der være tale om en virksomhed, der ligger i naturlig forlængelse af pengeinstituttets hidtidige virksomhedsområde. Endvidere må det bero på en vurdering af risikoen ved virksomheden.
Afgørelse/begrundelse:
Der er en risiko for erstatningsansvar i medfør af lov om elektroniske signaturer § 11.
Finanstilsynet finder ikke, at dette ansvar adskiller sig markant fra det ansvar, pengeinstitutterne har i forvejen. F.eks. ved betalingskort.
Finanstilsynet finder således, at risikoen ved drift af nøglecentervirksomhed ikke vil være så stor, at et pengeinstitut ikke kan påtage sig risikoen.
Ved nøglecentervirksomhed vil pengeinstituttet være udbyder af et produkt, der ikke nødvendigvis er relateret til den finansielle sektor eller til pengeinstitutvirksomhed.
Imidlertid er der tale om et virksomhedsområde, hvor det vil være naturligt at udnytte den viden og erfaring, som pengeinstitutterne har om registrering og behandling af følsomme data og data på edb-medium m.v.
Nøglecentervirksomhed i henhold til lov om elektroniske signaturer er derfor, efter Finanstilsynets opfattelse, at betragte som accessorisk virksomhed i henhold til bank- og sparekasselovens § 1a, stk. 2, jf. § 1, stk. 3.