I forbindelse med godkendelsen af en række fondsmæglerselskaber rejste Finanstilsynet krav om, at selskaberne udarbejdede interne retningslinjer vedrørende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge. Disse retningslinjer skulle være i overensstemmelse med forskrifterne i hvidvaskloven, herunder lovens § 4, stk. 1. Ifølge denne bestemmelse skal selskaberne kræve, at deres kunder legitimerer sig, når der optages forretningsmæssig forbindelse med dem, herunder når der åbnes en konto eller et depot. Legitimationen skal omfatte navn, adresse, CPR- eller SE-nr. eller anden dokumentation, hvis den pågældende ikke har CPR- eller SE-nr.
Enkelte fondsmæglerselskaber, der havde specialiseret sig i salg af præmieobligationer, fandt ikke, at denne bestemmelse skulle iagttages. Der henvises bl.a. til, at størstedelen af kunderne købte præmieobligationer på afbetaling for relativt beskedne beløb med lave månedlige afdrag, og at der derfor ikke var en potentiel risiko for hvidvaskning af penge.
Tilsynet fastholdt kravet om kundeidentifikation ifølge lovens § 4, stk. 1, idet hvidvaskloven ikke indeholder særregler for fondsmæglerselskaber, der sælger præmieobligationer, og i øvrigt ikke giver tilsynet mulighed for at dispensere fra identifikationskravet.
Fondsmæglerselskaberne påklagede tilsynets afgørelser til Økonomiministeriets departement, der imidlertid stadfæstede kravet om kundeidentifikation ifølge hvidvasklovens § 4, stk. 1.