Fokus for inspektionerne var, hvordan en række udvalgte institutter identificerer nødlidende eksponeringer og opgør grundlaget for NPE-bagstopperen, og hvordan de rapporterer og udfører interne kontroller. Flere af de omfattede institutter mangler klare og dækkende forretningsgange, tilstrækkelig ledelsesrapportering og effektive interne kontroller for opgørelsen.
Området er væsentligt, fordi NPE-bagstopperen har direkte indvirkning på institutternes kapitalforhold.
Reglerne for NPE-bagstopperen fremgår af kapitalkravsforordningen (CRR).
Observationer fra inspektionerne
Institutternes forretningsgange
Håndtering af NPE-bagstopperen er som udgangspunkt væsentlig for et pengeinstitut. Pengeinstitutter skal derfor have en passende forretningsgang for området.
Flere institutter har enten ingen eller mangelfulde forretningsgange på NPE-området. Det øger personafhængigheden og medfører en risiko for, at processer og kontroller ikke er konsistente, ligesom det gør ansvarsfordelingen og opgaveudførelsen uklar. I sidste ende øger det risikoen for fejl i opgørelsen af kapitalgrundlaget.
Arbejdet med NPE-bagstopperen er ofte forankret i forskellige dele af organisationen. Nogle af institutterne har udarbejdet en særskilt forretningsgang, som dækker processer på tværs i organisation. Det sikrer en klar ansvars- og opgavefordeling og en fælles forankring af håndteringen og forståelse for opgaven.
Inspektionerne viste, at nogle af institutternes forretningsgange mangler at adressere et eller flere elementer, som er væsentlige for at sikre en korrekt opgørelse af NPE-bagstopperen. Det gælder f.eks.:
- metode for opgørelse af NPE-bagstopperen, herunder hvilke trin der indgår, og hvordan instituttet sikrer, at alle relevante eksponeringer er med
- krav til dokumentation for instituttets datahåndtering i forhold til kilder, behandling og adgang
- præcis klassifikation af nødlidende eksponeringer og procedurer for identifikation og registrering
- retningslinjer for indhold, frekvens og eventuelle problemer i ledelsesrapporteringen
- interne kontroller, herunder hvem der udfører kontrollerne og hvordan
- klar beskrivelse af ansvar og opgaver.
Mange institutter bruger deres datacentral til at opgøre NPE-bagstopperen. Inspektionerne viste, at flere af institutterne ikke selv har tilstrækkelig indsigt i opgørelsen og kompetencer på området. Ansvaret påhviler imidlertid fortsat instituttet, selvom opgørelsen er outsourcet.
Opgørelse af NPE-bagstopper
Inspektionerne viste flere væsentlige mangler i opgørelsen:
· Nødlidende eksponeringer er i flere tilfælde kun faldet ud af overgangsordningen, hvis de er udvidet udover eksponeringens værdi ved NPE-bagstopperens indførelse i 2019[1]. Hvis en nødlidende eksponering udvides som følge af en ændring af vilkår og betingelser, falder den imidlertid som udgangspunkt ud af overgangsordningen.
· Ikke alle omfattede ikke-balanceførte eksponeringer, som f.eks. utrukne kreditter, garantier mm., indgår i opgørelsen. Ikke-balanceførte eksponeringer kan kun udelades af opgørelsen, hvis der er tale om en facilitet, som kan opsiges umiddelbart uden betingelser og varsel, som f.eks. visse MasterCard.
Kontrol af NPE-bagstopper
I flere tilfælde fører institutterne ikke en passende kontrol med opgørelsen af NPE-bagstopperen, ligesom de i flere tilfælde ikke har tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at udføre kontrol.
Kontrol af NPE-bagstopperen kan f.eks. omfatte:
- korrekt og rettidig klassifikation af nødlidende eksponeringer
- eksponeringens størrelse
- sikkerheder og nedskrivninger
- brug af overgangsordningen, herunder om eksponeringen er taget ud af ordningen, hvis den er væsentligt udvidet
- korrekt markering af kreditlempelser.
Nogle institutter har en forsigtig tilgang til dele af opgørelsen af NPE-bagstopperen, som reducerer risikoen for, at NPE-bagstopperen undervurderes. I de tilfælde kan institutterne udføre en mere enkel kontrol af de specifikke dele.
En forsigtig tilgang til opgørelse af NPE-bagstopperen er f.eks., at:
- institutterne benytter en kundetilgang til overgangsordningen, som ikke skaber tvivl om, hvorvidt alle kundens faciliteter indgår i overgangsordningen
- institutterne inkluderer alle ikke-balanceførte eksponeringer i opgørelsen, så de ikke skal tage stilling til, om eksponeringerne opfylder kravet om, at de skal kunne opsiges uden betingelser og varsel
- institutterne fordeler nedskrivninger og sikkerheder, som dækker alle mellemværender, pro rata på de enkelte faciliteter, fremfor at benytte mere komplekse fordelingsmetoder, da det så kan udelukkes, at fordelingen fører til kapitaloptimering
- institutterne benytter den tidligst mulige NPE-dato for alle kundens faciliteter.
Mange institutter udfører kontrollen som stikprøver. Inspektionerne viste dog, at stikprøverne i flere tilfælde ikke er repræsentative for institutternes nødlidende eksponeringer. Det gjaldt f.eks. for en stikprøve, der ikke indeholdt eksponeringer, som var omfattet af overgangsordningen.
Inspektionerne viste flere fejl i opgørelsen af NPE-bagstopperen, der skyldes mangelfuld kontrol af opgørelser, som instituttet har modtaget fra sin datacentral. Det er derfor nødvendigt, at instituttet går i dialog med datacentralen for at rette fejl. Desuden skal instituttet være opmærksomt på, at der kan være behov for manuelle korrektioner og kompenserende foranstaltninger, indtil systematiske fejl er udbedret.