Geopolitiske risici skærper kravene til kreditinstitutters risikostyring

1. Håndtering af geopolitisk uro i risikostyringen

Den geopolitiske uro og dens betydning for kreditrisikoen er blevet større i de seneste år. Institutterne fremhæver usikkerhed om energi- og råvarepriser, forstyrrelser i globale forsyningskæder, usikkerhed om internationale handelsvilkår, nye eller udvidede toldsatser og sanktioner samt indgreb under henvisning til national sikkerhed som væsentlige risikofaktorer.

Institutterne vurderer, at geopolitiske risici i stigende grad har fået en strukturel karakter. Hvor geopolitiske spændinger tidligere ofte blev betragtet som midlertidige forstyrrelser, vurderes de nu at udgøre en mere varig og integreret del af det globale risikobillede. Det indebærer, at mange erhvervskunder har justeret deres forretning ud fra den betragtning, at geopolitiske risici er kommet for at blive.

Tilsvarende har institutterne indrettet deres risikostyring, så den tager højde for den nye situation.

2. Fokus på eksport, globale forsyningskæder og energi- og råvarepriser

Institutterne har styrket overvågningen af kreditrisici relateret til geopolitisk uro med særlig fokus på brancher og virksomheder, der er afhængige af eksport, globale forsyningskæder og stabile energi- og råvarepriser.

Institutterne har især fokus på virksomheder med aktiviteter i eller væsentlig afhængighed af Kina, USA og Mellemøsten, hvor geopolitik kan påvirke virksomhedernes forsyningssikkerhed, indtjening og investeringsbeslutninger. De gør sig bl.a. følgende overvejelser:

• Kina er præget af øget usikkerhed og en vis økonomisk afmatning, især på grund af rivaliseringen med USA. Kinesiske virksomheder og sektorer favoriseres (bl.a. grøn energi, tech, chipproduktion og bilproduktion), så bl.a. europæiske virksomheder får vanskeligt ved at konkurrere. Svaret fra USA og EU har især været handelsrestriktioner og toldsatser, som både påvirker virksomheder med produktion i og import fra Kina. Virksomhedernes analyser omfatter bl.a. muligheder for at diversificere produktion og leverandører til andre lande i især Asien og Europa.
• USA oplever øget usikkerhed om politiske og juridiske rammevilkår, bl.a. som følge af uforudsigelige beslutninger, indgribende tiltag begrundet i national sikkerhed og stor risiko for ændringer i toldsatser og handelsvilkår. Det skaber usikkerhed for virksomheder og fører til overvejelser om omlægning til andre eksportmarkeder, ligesom investeringsbeslutninger udskydes eller genovervejes.
• Mellemøsten er præget af vedvarende og i perioder eskalerende konflikter, som medfører betydelig usikkerhed for både energi-, handels- og finansmarkeder. Regionens strategiske betydning – især som leverandør af olie, gas og kunstgødning samt som knudepunkt for global skibsfart – betyder, at regionale spændinger hurtigt kan få globale økonomiske konsekvenser. USA’s og Israels angreb på Iran den 28. februar 2026 har givet forstyrrelser i energiforsyninger og handelsruter. Det har ført til stærkt forhøjede og svingende energipriser og fragtrater og øget pres på virksomheder med forretningsmodeller, der er energi- eller transportintensive. Konfliktens længde og intensitet har stor betydning for, hvor hårdt særligt udsatte virksomheder og BNP, rente, inflation mv. bliver ramt – og dermed penge- og realkreditinstitutter.

De øgede geopolitiske risici har ikke ført til, at institutterne systematisk har ændret i kreditadgangen for erhvervskunder eller strammet kreditvilkår væsentligt. En lang og intensiv Iran-konflikt, trods den netop indgåede våbenhvile, vil både ramme en række særligt udsatte virksomheder og samfundsøkonomien generelt og derfor gøre stramninger nødvendige. Det gælder særligt, hvis den har langvarige væsentlige effekter på infrastrukturen for udvinding af olie og gas.

3. Styrket risikostyring og datamæssige udfordringer

I lyset af den geopolitiske uro har de største institutter styrket deres risikostyring gennem øget overvågning og regelmæssige scenarieanalyser og stresstest. Arbejdet baseres på opdaterede makroøkonomiske scenarier, der bl.a. omfatter handelskonflikter, sanktioner, forstyrrelser i handelsruter og energikriser. Analyserne målrettes især brancher og markeder med særlig eksponering, men det indgår også, hvordan øvrige kunder kan blive påvirket af ændret forbruger- og erhvervstillid, BNP, rente, inflation mv. Der er dog forskel på omfanget og hyppigheden af de største institutters analyser.

Andre institutter end de største har typisk ikke samme behov eller mulighed for at gennemføre omfattende analyser og må derfor i højere grad arbejde med mere kvalitative vurderinger og dialog med relevante kunder.

Også de største institutter har fortsat begrænsninger i datagrundlaget, særligt for kundernes indirekte eksponeringer i værdikæder og afhængighed af underleverandører. Mange virksomheder opererer dermed på tværs af flere lande og brancher, og deres værdikæder kan involvere et stort antal leverandører, underleverandører og logistikpartnere. Værdikæder er heller ikke statiske – virksomheder flytter produktion, skifter leverandører og ændrer logistik for at tilpasse omkostninger eller reagere på markedsforhold. Det gør det svært at få et overblik over, hvor eksponeringerne faktisk ligger, der er tilstrækkeligt til at kunne bedømme kreditrisikoen. For at kompensere for det bruger institutterne bl.a. stedfortrædende indikatorer (proxies) og supplerende kvalitative analyser. De styrker også dataindsamling og -registrering.

Derimod kan institutterne uden problemer få overblik over deres bevillinger af forhøjede kreditfaciliteter til hver kunde og kundernes udnyttelse af deres faciliteter. Forhøjede faciliteter og forhøjet udnyttelse kan afspejle en forhøjet risiko, men vil også ofte ikke gøre det.

4. Kundedialog om geopolitiske forhold

Uanset udfordringerne beskrevet ovenfor udgør data om de enkelte kunder og deres udnyttelse af kreditfaciliteter sammen med analyser og stresstest et godt udgangspunkt for institutternes dialog med kunderne. Gennem denne dialog får institutterne et klarere billede af, hvordan de enkelte kunder er påvirket af geopolitiske risici, og hvordan kunderne håndterer risiciene.

5. Kundernes omstillingsevne og påvirkning

Institutterne vurderer, at kunderne generelt har udvist omstillingsevne og forsigtighed i mødet med den geopolitiske uro. Mange virksomheder har forbedret deres likviditet ved at udskyde eller reducere større investeringer og opkøb. Andre har arbejdet målrettet med at sprede produktion, leverandører og eksport geografisk for at reducere afhængigheden af enkelte udsatte regioner. Det omfatter bl.a., at produktion i Kina suppleres med aktiviteter i Europa eller Sydøstasien, og at salg i USA i et vist omfang erstattes af salg i andre lande. Nogle kunder har også reduceret deres finansielle risici ved at afdække dem med derivater mv.

Erfaringer fra tidligere kriser, bl.a. COVID-19, Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine, energikrisen og perioder med markante rentestigninger og høj inflation, har styrket virksomhedernes risikobevidsthed, omstillingsevne og robusthed.

Trods den forbedrede risikostyring er nogle erhvervskunder dog også hårdt ramt af den geopolitiske udvikling. Det kan skyldes, at deres forretningsmodel er særligt udsat for den negative udvikling, eller at de ikke har reageret hensigtsmæssigt på udviklingen. Nogle af disse kunder har påført institutterne væsentlige tab, mens andre kundeforhold indebærer betydelig tabsrisiko.

Det gælder bl.a. visse virksomheder indenfor vedvarende energiproduktion, der er blevet ramt af ændringer i energipriser, inflation og renteniveau eller af for optimistiske forventninger. 

6. Ledelsesmæssige skøn ved nedskrivninger

Institutterne følger løbende, hvordan nedskrivninger på udlån mv. skal tilpasses i lyset af den geopolitiske udvikling. Det gælder fortsat, at der i betydeligt omfang er brug for ledelsesmæssige skøn, fordi nedskrivningsmodellerne ikke kan fange alle relevante aspekter af det ændrede risikobillede.

Nedskrivningerne skal bl.a. tage højde for instituttets vurdering af sandsynligheden for: 

• en lang og intensiv Iran-konflikt trods den netop indgåede våbenhvile
• i hvilket omfang den vil have langvarige effekter på infrastrukturen for udvinding af olie og gas
• hvordan den i givet fald både vil ramme en række særligt udsatte virksomheder og samfundsøkonomien generelt.

Fokus og tilpasning fremover

Den geopolitiske uro stiller nye krav til kreditinstitutterne og deres risikostyring. Både overvågning, scenarieanalyser og dialog med kunderne er centrale værktøjer, hvor der er behov for løbende tilpasning. Nedskrivningerne må suppleres med ledelsesmæssige skøn. Institutterne må derfor forblive fleksible og opmærksomme på udviklingen for at sikre en robust håndtering af de komplekse risici.