De danske boligejere er blevet ramt af stigende renteudgifter. Rentestigningerne haft en direkte effekt på værdien af fastforrentede udlån, der har reduceret kapitaldækninger af dem. Derimod har de mere langsigtede effekter af betalingsvanskeligheder og faldende boligpriser på risikovægte og kapitalkrav endnu ikke materialiseret sig. Dertil kommer, at indberetninger til Finanstilsynet indikerer, at institutternes egne modeller ikke i tilstrækkeligt omfang tager højde for forskellen i risiko som følge af forskellige låntyper. Risikoen på særligt lån med variabel rente må imidlertid forventes at være steget væsentligt som følge af de betydelige og abrupte rentestigninger.
Ejendomsmarkedet i Danmark er blevet mere internationalt. De udenlandske købere har i de seneste år stået for i omegnen af 50 procent af købene. Der har været en svagt stigende tendens. De foreløbige tal for 2023 peger dog på et brud på denne udvikling. Internationalt er nogle ejendomskoncerner kommet under indtjeningsmæssigt pres pga. de stigende renter og faldende ejendomspriser i visse lande, samtidig med at nogle ejendomsselskaber har en betydelig refinansieringsrisiko som følge af stor gæld med kort markedsfinansiering. Der kan derfor opstå et salgspres på deres ejendomsporteføljer, herunder deres danske ejendomme.
Der kan på den baggrund være behov for supplerende tiltag i kreditinstitutterne for at adressere risici på ejendomsmarkedet. Denne vurdering bakkes op af både Det Systemiske Risikoråd og den internationale valutafond, IMF. Finanstilsynet vil derfor indlede en proces med sektoren om dataindsamling i forhold til disse risici, og hvordan det sikres, at disse risici er kapitalmæssigt tilstrækkeligt afdækket.
Flere andre lande, herunder Sverige og Norge, har allerede indført kapitalmæssige tiltag for at adressere forøgede risici i relation til ejendomseksponeringer.