Klassifikationen ”lille og ikkekomplekst” har betydning for de regler, som pengeinstituttet skal efterleve. Et institut, der er ”lille-og ikkekomplekst”, kan bl.a. gøre brug af forenklede metoder til beregning af NSFR og renterisiko. Instituttet har desuden reducerede offentliggørelsesforpligtelser.
Muligheden for at klassificere et institut som ”lille og ikkekomplekst” blev indført med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 (CRR II).
Instituttet skal opfylde kriterierne i henhold til artikel 4. stk. 1, nr. 145:
”145) »lille og ikkekomplekst institut«: et institut, der opfylder alle følgende betingelser:
- det er ikke et stort institut. jf. artikel 4, stk. 1, nr. 146, litra a-d
- den samlede værdi af dets aktiver på individuelt niveau eller, hvis det er relevant, på konsolideret niveau i overensstemmelse med denne forordning og direktiv 2013/36/EU er i gennemsnit lig med eller lavere end en tærskel på 5 mia. EUR i perioden på fire år umiddelbart forud for den indeværende årlige indberetningsperiode. Medlemsstaterne kan sænke denne tærskel
- det er ikke underlagt forpligtelser eller er underlagt forenklede forpligtelser med hensyn til genopretnings- og afviklingsplanlægning i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2014/59/EU
- dets handelsbeholdningsaktiviteter er klassificeret som mindre i henhold til artikel 94, stk. 1
- den samlede værdi af dets derivatpositioner, der besiddes med handelshensigt, overstiger ikke 2 % af dets samlede balanceførte og ikkebalanceførte aktiver, og den samlede værdi af dets samlede derivatpositioner overstiger ikke 5 %, idet begge værdier beregnes i henhold til artikel 273a, stk. 3
- mere end 75 % af både instituttets konsoliderede samlede aktiver og passiver, i begge tilfælde eksklusive koncerninterne eksponeringer, vedrører aktiviteter med modparter beliggende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
- instituttet anvender ikke interne modeller til at opfylde de tilsynsmæssige krav i henhold til denne forordning, bortset fra datterselskaber, der anvender interne modeller udarbejdet på koncernniveau, såfremt koncernen er omfattet af oplysningskravene i artikel 433a eller 433c på konsolideret niveau
- instituttet har ikke over for den kompetente myndighed gjort indsigelse mod at blive klassificeret som et lille og ikkekomplekst institut
- den kompetente myndighed har på grundlag af en analyse af instituttets størrelse, forbundethed, kompleksitet eller risikoprofil ikke besluttet, at det ikke kan anses for et lille og ikkekomplekst institut”
Det enkelte institut kan som udgangspunkt selv vurdere, om det opfylder kriterierne i litra a) til g) for at være ”lille og ikkekomplekst”. Finanstilsynet kan dog jf. litra i) skønne, at et institut ikke kan bruge definitionen ”lille og ikkekomplekst”, selv om resterende kriterier i litra a) til g) er opfyldt. Finanstilsynet lægger ved vurderingen vægt på, om instituttets forbundenhed eller risikoprofil ikke tilsiger klassifikationen ”lille og ikkekomplekst”.
Instituttet vil ikke blive underrettet, hvis det opfylder kriterierne, og Finanstilsynet ikke har indvendinger mod, at det bruger klassifikationen.
Vurderer Finanstilsynet derimod, at instituttet ikke kan bruge definitionen ”lille og ikkekomplekst”, selv om kriterierne i litra a) til g) er opfyldt, vil instituttet blive kontaktet. Instituttet kan gøre indsigelse ved høring før endelig afgørelse.
Når Finanstilsynet har afgjort endeligt, at et institut ikke kan bruge definitionen ”lille og ikkekomplekst”, vil afgørelsen gælde, til Finanstilsynet underretter instituttet om det modsatte. Herefter vil instituttet kunne bruge definitionen.
Et institut kan også gøre indsigelse mod at blive klassificeret som ”lille og ikkekomplekst” overfor Finanstilsynet, jf. litra h).