I forbindelse med SDO-lovgivningen i 2007 blev balanceprincippet ændret og udformet i to versioner. Det korrigerede balanceprincip betegnes i dag det overordnede princip, mens det klassiske balanceprincip betegnes det specifikke princip.
En del af billedet i omverdenen af realkreditsystemet er, at betalingerne stort set matcher tidsmæssigt og størrelsesmæssigt, og at der derfor grundlæggende ikke er likviditetsrisici, renterisici, optionsrisici, valutakursrisici etc. for realkreditinstitutterne.
Dette er nu under ændring, fordi institutterne anvender eller overvejer at anvende det overordnede balanceprincip mere aktivt i stedet for det specifikke balanceprincip. Ændringerne sker dels som følge af fælles funding af prioritetslån født på bankbalancer, dels som følge af andre forretningsmæssige årsager.
Risikoen ved at overgå yderligere til brug af det overordnede balanceprincip er, at transparensen reduceres, og at modparts- og afviklingsrisici øges og ultimativt kan blive en trussel for den finansielle stabilitet under en finansiel krise.
Finanstilsynet vil derfor følge op på undersøgelsen af hensyn til problemstillingens betydning for stabiliteten i det finansielle system. I den forbindelse forventer Finanstilsynet, at realkreditinstitutternes bestyrelser fastsætter en risikoprofil og konkrete grænser for brug af det overordnede princip.
Undersøgelsen har ikke givet anledning til konkrete tilsynsreaktioner.
Læs Finanstilsynets notat: ”Hvor meget balance skal der være i realkreditvirksomheden?” (pdf)