Inspektionsredegørelse

Redegørelse om inspektion i Andelskassen Fælleskassen

04-03-2026

Finanstilsynet var i ugerne 44 og 47, 2025 på inspektion i Andelskassen Fælleskassen. Inspektionen omfattede andelskassens væsentligste risikoområder på baggrund af en risikobaseret vurdering.

Andelskassen Fælleskassen er et af Danmarks mindste pengeinstitutter med hovedsæde på Frederiksberg og med Østsjælland og udvalgte sjællandske kommuner som primært markedsområde. Andelskassen har fokus på demokrati, bæredygtighed og socialt ansvar.

Andelskassens nedskrivninger og ledelsesmæssige skøn er lavere i forhold til sammenlignelige institutter, og andelskassen tager ikke højde for modellerings- eller datamæssige mangler ved vurdering af behovet for ledelsesmæssige skøn. Finanstilsynet har derfor påbudt andelskassen at revurdere sine ledelsesmæssige skøn[1]. Andelskassen bør øge med mindst 950 t.kr.

Finanstilsynet gennemgik 80 eksponeringer, svarende til ca. 56 procent af andelskassens samlede udlån pr. 30. juni 2025. Andelskassen har en høj andel af store eksponeringer, der udviser svaghedstegn eller er kreditforringede, både målt på antal og i volumen.

Bevillingsgrundlaget er ikke i alle tilfælde tilstrækkeligt fyldestgørende og betryggende, hvilket kan føre til, at der ydes kredit på et forkert eller mangelfuldt grundlag, og dermed øge risikoen for tab. Andelskassen har derfor fået et påbud om at sikre et solidt og veldokumenteret bevillingsgrundlag[2].

For svage eksponeringer, der ikke er registreret OIK (objektiv indikation for kreditforringelse), har Finanstilsynet påbudt andelskassen at sikre en dokumenteret og fyldestgørende stillingtagen til, hvorfor der ikke er indikation på kreditforringelse, og i tilfælde af indikation på kreditforringelse, at udvise forsigtighed ved brug af betalingsrækker i tabsopgørelsen[3].

Finanstilsynet har desuden påbudt andelskassen at sikre effektive kontroller i første forsvarslinje samt fyldestgørende rapportering heraf[4], da manglende efterlevelse indebærer en risiko for, at fejl og mangler ikke opdages i tide, hvilket kan føre til yderligere nedskrivninger.

Rapporteringen til bestyrelsen belyser ikke tilstrækkeligt, hvordan andelskassen efterlever kreditpolitikken, og mangler analyser af forhold, der kan påvirke kreditrisikoen. Finanstilsynet har derfor påbudt andelskassen at sikre, at rapporteringen belyser efterlevelsen af kreditpolitikken og indeholder relevante beskrivelser, analyser og vurderinger af forhold med betydning for kreditrisikoen. Manglende efterlevelse indebærer en risiko for, at bestyrelsen ikke har det nødvendige grundlag for at vurdere og styre kreditrisici, hvilket kan øge risikoen for tab[5].

Andelskassen har fået påbud om at sikre tilstrækkelig uafhængighed mellem første forsvarslinje og compliancefunktionen samt sikre klare retningslinjer for de kompenserende foranstaltninger[6].

Finanstilsynet har påbudt andelskassen at fastlægge kriterier for, hvornår resultatet af valideringen af nedskrivningsmodel skal medføre kompenserende foranstaltninger. Andelskassen skal herunder sikre, at valideringen indeholder en analyse af, om og i hvilket omfang andelskassens portefølje kan anvende BEC's standardparametre, samt hvorvidt analysen af porteføljen nødvendiggør kompenserende foranstaltninger[7].

De fastsatte indikatorer for likviditetsstress tager ikke tilstrækkeligt højde for andelskassens specifikke likviditetsforhold, og Finanstilsynet har derfor påbudt andelskassen at fastsætte relevante stressindikatorer og vurdere deres hensigtsmæssighed i forhold til de fastsatte grænser[8].

Endelig har Finanstilsynet påbudt andelskassen at udarbejde relevante politikker og forretningsgange for NPE-området og sikre et fyldestgørende datagrundlag[9].

Afledt af inspektionen har Finanstilsynet øget andelskassens solvensbehov med 0,6 procentpoint som følge af en stigning i tillægget til store kunder med finansielle problemer, og andelskassens samlede solvensbehov er herefter opgjort til 11,8 procent.



[1] Jf. regnskabsbekendtgørelsen § 56, stk. 4, jf. bilag 10, nr. 53.

[2] Jf. ledelsesbekendtgørelsen § 4 stk. 2, nr. 1, jf. bilag 1, nr. 16 litra a-c samt nr. 26 litra a-g.

[3] Jf. ledelsesbekendtgørelsen § 19, stk. 1, jf. bilag 1, punkt 44 litra c-e samt § 58 stk. 1, jf. bilag 10 punkt 73.

[4] Jf. ledelsesbekendtgørelsen § 4, stk. 2, nr. 1, jf. bilag 1, nr. 35.

[5] Jf. ledelsesbekendtgørelsen § 20 stk.1, jf. bilag 1, punkt 39-41.

[6] Jf. ledelsesbekendtgørelsen § 17, stk. 2, stk. 5, nr. 3, samt § 13, stk. 1 og stk. 2, nr. 2.

[7] Jf. regnskabsbekendtgørelsen § 52, jf. bilag 11, punkt 5.

[8] Jf. ledelsesbekendtgørelsens § 4 stk. 2 nr. 5, jf. bilag 4, nr. 7 og 21.

[9] Jf. CRR artikel 36, stk. 1, litra m, artikel 47a, 47b, 47c og artikel 469a.