Afgørelse

Påbud til Audika ApS vedrørende ulovlig forsikringsvirksomhed

02-07-2026

Finanstilsynet vurderer, at Audika ApS udøver forsikringsvirksomhed uden den nødvendige tilladelse, hvorfor Finanstilsynet påbyder Audika ApS, at lovliggøre forholdet.

Finanstilsynet har den 30. juni 2026 truffet afgørelse om, at Audika ApS udøver forsikringsvirksomhed uden den nødvendige tilladelse fra Finanstilsynet, jf. § 14, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed.

Finanstilsynet har derfor påbudt Audika ApS at lovliggøre forholdet.

Finanstilsynets orientering om afgørelsen sker i overensstemmelse med § 291, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed.