Redegørelse om inspektion i Sparekassen Bredebro

Sparekassen Bredebro er et lokalt pengeinstitut med hovedsæde i Bredebro og et primært markedsområde i Sønderjylland samt kommunerne Esbjerg, Vejen og Kolding – syd for E20.
Sparekassen vil fremover i højere grad yde lån til kunder i Storkøbenhavn og omkringliggende kommuner. Det er vigtigt, at sparekassen sikrer, at bevilling, kreditstyring og kontrol af aktiviteterne i Københavnsområdet er betryggende, herunder at alle relevante medarbejdere besidder den nødvendige viden og kompetencer – især på privat- og boligfinansieringsområdet. Alle bevillinger godkendes aktuelt af kreditafdelingen i Bredebro. Sparekassens risikoansvarlige ser også alle bevillinger i de første 12 måneder og rapporterer til bestyrelsen herom. Sparekassen bør præcisere, hvilke kundesegmenter og kommuner, der primært ønskes i Københavnsområdet, og hvor længe godkendelse af alle bevillinger i kreditafdelingen samt fysiske kontrolbesøg skal foretages.

Sammenlignet med tilsvarende institutter har sparekassen en høj landbrugseksponering på 26,6 pct. af det samlede udlån. Kombineret med en forholdsvis høj udlånsvækst, en høj koncentration af store eksponeringer samt en stigende andel af kunder med visse svaghedstegn øger det kravene til sparekassens kreditstyring, indtjeningsevne og tabskapacitet.

Et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem deltager samtidigt i sparekassens øverste daglige ledelse og er direktørens stedfortræder. Dette medfører en væsentlig risiko for interessekonflikter. Sparekassen har fået påbud om at forbedre procedurerne og retningslinjerne for håndteringen af interessekonflikter i bestyrelsen.^[1]

Sparekassens medarbejdere er tildelt for vidtrækkende beføjelser til at bevilge undtagelser fra kreditpolitikken, og der stilles ikke i tilstrækkeligt omfang krav om indhentning af budgetter og udarbejdelse af handlingsplaner på kunderne. Kreditpolitikkens afgrænsning af det ønskede geografiske markedsområde og koncentrationen på større enkeltkunder er desuden uklar. Det øger risikoen for, at sparekassen påtager sig højere risici end ønsket, og at den fastlagte risikoappetit ikke efterleves. Sparekassen har derfor fået påbud om at tilrette kreditpolitikken.^[2]

Finanstilsynet gennemgik i alt 99 koncerneksponeringer, svarende til ca. 25 pct. af sparekassens udlån pr. 30. juni 2025. Der mangler i flere tilfælde oplysninger og dokumentation til belysning af de gennemgåede eksponeringer, hvilket vanskeliggør kreditvurderingen og øger risikoen for, at sparekassen påtager sig større kreditrisici end ønsket. Sparekassen har fået påbud om at styrke dokumentationen af indhentede kundeoplysninger for at sikre tilstrækkeligt indblik i kundernes økonomi og øvrige væsentlige forhold.^[3]

Sparekassens retningslinjer for udfyldelse af landbrugs- og ejendomsskemaer samt for brugen af eksterne vurderinger af erhvervs- og landbrugsejendomme er mangelfulde. Det øger risikoen for fejl i værdiansættelsen, og sparekassen har derfor fået påbud om at styrke tilgangen til værdiansættelse af erhvervs- og landbrugsejendomme samt dokumentationen herfor.^[4]

Den risiko- og complianceansvarliges risikovurderinger og prioritering af opgaver er ikke tilstrækkeligt underbygget, og der ses derfor ikke en tydelig sammenhæng mellem vurderingen af risiciene og planlægningen af arbejdet. Gennemgangene er desuden ikke tilstrækkeligt dybdegående eller dokumenteret, ligesom rapporteringen til bestyrelsen ikke giver et fyldestgørende overblik over sparekassens risici eller udviklingen heri. Herved øges risikoen for, at væsentlige risici ikke bliver identificeret, dokumenteret og afhjulpet, og sparekassen har derfor fået påbud om at udbedre manglerne.^[5]

Sparekassen skal endeligt nedskrive 2,7 mio. kr. på tre domicilejendomme, som er værdiansat for højt i regnskabet.^[6]

Finanstilsynet har efter inspektionen opgjort solvensbehovet til 10,8 pct. Solvensbehovet er opjusteret med 0,4 procentpoint, der skal dække operationelle risici som følge af de konstaterede svagheder i compliance- og risikostyringsfunktionen.