Inspektionsredegørelse

Redegørelse om inspektion i Skjold Burne Vine v/Jamshed Saleem

25-02-2026

Finanstilsynet var den 5. november 2025 på inspektion i Skjold Burne Vine v/ Jamshed Saleem. Inspektionen omfattede en undersøgelse af virksomhedens kundekendskab og -overvågning med særlig fokus på transaktioner til højrisikotredjelande. Endelig omfattede inspektionen virksomhedens overholdelse af undersøgelses-, noterings-, underretnings- og opbevaringspligterne samt overholdelse af EU's sanktioner.

Skjold Burne Vine v/Jamshed Saleem er en enkeltmandsvirksomhed, som udbyder pengeoverførsel som agent for MoneyGram International SA, Ria Payment Institution S.A.U og Western Union Payment Services Ireland, som alle tre er udenlandske pengeoverførselsvirksomheder med tilladelse i deres hjemland, der udbyder tjenester i Danmark via agenter.

Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask og finansiering af terrorisme er høj. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på, at pengeoverførelsesvirksomheder ofte er attraktive kanaler for kriminelle aktører til at bortskaffe kontant udbytte fra kriminalitet og til at overføre penge til terrorfinansiering. Derudover har Finanstilsynet lagt vægt på, at virksomheden modtager mange kontanter og gennemfører transaktioner til lande på EU-Kommissionens liste over højrisikotredjelande.

På baggrund af inspektionen har et antal områder givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner.

Virksomheden indhenter ikke yderligere oplysninger som led i det skærpede kundekendskab, herunder dokumentation for midlernes oprindelse i de tilfælde, hvor volumen af kontante transaktioner er af betydelig størrelse. Virksomheden iværksætter heller ikke yderligere risikobegrænsende foranstaltninger i relation til de kundeforhold, som har transaktioner til et højrisikotredjeland.

Der er hermed en risiko for, at virksomheden ikke har et tilstrækkeligt kendskab til kundeforholdet. Dette er væsentligt for at begrænse den øgede risiko for hvidvask og/eller terrorfinansiering samt for at sikre, at virksomheden underretter Hvidvasksekretariatet om mistænkelige forhold.

Virksomheden har derfor fået påbud om at gennemføre tilstrækkelige skærpede kundekendskabsprocedurer for de kunder, der udgør en øget risiko for hvidvask og terrorfinansiering, herunder hvor relevant indhente dokumentation for midlernes oprindelse. Virksomheden skal desuden gennemføre yderligere risikobegrænsende foranstaltninger i relation til kunder, der gennemfører transaktioner, der involverer lande opført på EU-Kommissionens liste over højrisikotredjelande. Virksomheden skal gennemføre disse procedurer senest ved kundens næste transaktion.[1]

Virksomheden foretager ikke i tilstrækkeligt omfang undersøgelser af alle usædvanlige transaktionsmønstre og aktiviteter. Virksomheden har desuden ikke noteret og opbevaret resultaterne af de undersøgelser, som den selv har foretaget i forbindelse med usædvanlige transaktionsmønstre og aktiviteter. Virksomheden har herudover ikke foretaget underretning til Hvidvasksekretariatet, idet den alene foretager rapportering om mistænkelige transaktioner og aktiviteter til complianceafdelingerne i moderselskaberne.

Ved utilstrækkelige undersøgelser af usædvanlige transaktioner og aktiviteter er der en risiko for, at virksomheden ikke får kendskab til transaktioner, der har tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det er væsentligt, da en fyldestgørende undersøgelse af usædvanlige transaktioner og aktiviteter er en forudsætning for at foretage tilstrækkelig underretning til Hvidvasksekretariatet.

Der er desuden en risiko for, at virksomheden internt mister viden om historikken i et kundeforhold, og potentielt over tid ikke får identificeret mønstre i kunders adfærd, når virksomheden ikke får noteret og opbevaret sine undersøgelser og resultaterne heraf. Hvis virksomheden skal underrette Hvidvasksekretariatet, har virksomheden dermed ikke en tilstrækkelig og detaljeret beskrivelse af mistankegrundlaget, som kan danne grundlag for en politimæssig efterforskning. Det er væsentligt, at virksomheden løbende foretager notering og opbevaring af disse undersøgelser, da noteringerne kan understøtte virksomhedens beslutningsgrundlag i forhold til en eventuel underretning til Hvidvasksekretariatet. Noteringerne sikrer desuden, at virksomheden kan dokumentere over for Finanstilsynet, at den har opfyldt sine forpligtelser efter hvidvaskloven.

Når virksomheden ikke omgående foretager underretning til Hvidvasksekretariatet eller undlader at underrette om mistænkelig adfærd hos potentielle kunder, indebærer det en risiko for, at kriminel aktivet ikke opdages. Det er derfor væsentligt, at virksomheden selv foretager underretning til Hvidvasksekretariatet, når mistanken om hvidvask eller finansiering af terrorisme ikke kan afkræftes.

Virksomheden har derfor fået påbud om at foretage undersøgelser af usædvanlige transaktionsmønstre og aktiviteter samt notere og opbevare resultater af undersøgelserne. Virksomheden skal herudover sikre, at den omgående foretager underretning til Hvidvasksekretariatet, når virksomheden har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.[2]

 


[1] Hvidvasklovens § 17, stk. 1 og stk. 3.

[2] Hvidvasklovens § 25, stk. 1 og stk. 3, jf. § 30, stk. 1, nr. 1.