Formålet med inspektionen var at undersøge forretningsmodellen for syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden (SUL) samt værdiansættelsen af forsikringsmæssige hensættelser knyttet til selskabets syge- og ulykkesforsikringsprodukt Tab af Erhvervsevne (TAE). Finanstilsynet har gennemgået SUL-forretningsmodellen, herunder kapitalplan og opfølgning på regnskabsresultater samt værdiansættelsesprocessen, der omhandler selskabets syge- og ulykkesforsikringsprodukt TAE, herunder antagelserne i hensættelsesberegningen. Finanstilsynet har ikke gennemgået selskabets ledelsessystem, herunder styringsdokumenter, komitéstrukturer og overordnet modelgovernance, i forbindelse med værdiansættelsesprocessen.
Sammenfatning og risikovurdering
Finanstilsynet vurderede, at der er en risiko for, at Vellivs forretningsmodel for syge- og ulykkesforsikringsområdet ikke er holdbar. Vurderingen er baseret på konstateret store historiske underskud, selskabets tilgang til prissætning baseret på bedste skøn, dvs. uden nogen margen til at opfange udsving i resultaterne, og selskabets egen vurdering af, at der er usikkerhed forbundet med SUL-resultaterne. Kapitaldækningen relateret til det specifikke SUL-forretningsområde nærmer sig desuden minimumskapitalkravet knyttet til SUL. Lovgivningen stiller krav om, at SUL-forretningen og livsforsikringsforretningen hver især skal være holdbar. Selskabet har på den baggrund fået påbud om at udarbejde en redegørelse og plan for SUL-forretningsområdets økonomiske stilling og for fremtidsudsigterne for SUL-forretningsområdet[1].
Finanstilsynet vurderede, at nogle af de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser for TAE-produktet, ikke er realistiske. Det gælder antagelser om invaliditetssandsynligheden i bestanden samt antagelser om ydelsesregulering ved opgørelse af solvenshensættelser. Brugen af urealistiske antagelser kan have væsentlig betydning for hensættelsernes tilstrækkelighed og dermed for selskabets prissætning og resultater. Selskabet har fået påbud om at sikre, at antagelserne anvendt til modellering af forsikringsmæssige forpligtelser er realistiske[2].
Finanstilsynet vurderede, at selskabets validering af datakvaliteten for TAE-produktet er utilstrækkelig, idet den ikke indeholder en undersøgelse af, om data for forskellige segmenter lever op til specificerede krav, eller en vurdering af datakvalitetens indflydelse på betydningen for at opnå statistisk signifikans. Selskabet har fået påbud om at foretage yderligere validering af datakvaliteten i hensættelsesmodellerne[3]. Selskabet har desuden fået påbud om at sikre en dokumenteret proces, der bl.a. omfatter en definition af kriterierne for datakvaliteten og en vurdering af datakvaliteten, herunder specifikke kvalitative og kvantitative standarder for forskellige datasæt vedr. TAE-produktet[4].
Finanstilsynet vurderede, at selskabets validering af antagelser, der indgår i beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser for TAE-produktet, er utilstrækkelig, idet der i visse situationer er mangel på statistiske analyser og manglende dokumenteret stillingtagen til resultatet af gennemførte analyser. Formålet med valideringen af antagelserne i selskabets hensættelsesmodel er at kunne vurdere, om antagelserne lever op til kravene om at være passende og realistiske. Finanstilsynet vurderede endvidere, at selskabets proces for validering af tilstrækkeligheden af hensættelserne for TAE-produktet er mangelfuld. Selskabets validering inddrager ikke en validering af tilstrækkeligheden af den del af den samlede hensættelse, som udgøres af præmiehensættelsen. Selskabet har fået påbud om at foretage yderligere validering af antagelserne i hensættelsesmodellerne og af hensættelsernes tilstrækkelighed[5].
[1] Jf. lov om forsikringsvirksomhed, § 276, stk. 1.
[2] Jf. Solvens II-forordningens artikel 22, stk. 1, litra a).
[3] Jf. Solvens II-forordningens artikel 264, stk. 1, litra a).
[4] Jf. Solvens II-forordningens artikel 19, stk. 3, litra e), nr. i).
[5] Jf. Solvens II-forordningens artikel 264, stk. 1, litra e) og g).