Risikovurdering og sammenfatning
Arbejdernes Landsbank er et større dansk pengeinstitut (SIFI). Banken har ca. 370.000 kunder. Bankens forretningsmodel er baseret på traditionelle bankforretninger som landsdækkende bank med en væsentlig koncentration i de større danske byer. Banken har fokus på privatkunder, foreninger og organisationer samt mindre og mellemstore erhvervsdrivende. Banken har desuden pengeinstitutter som respondentforbindelser.
Finanstilsynet vurderer, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er høj. Finanstilsynets vurdering er bl.a. baseret på bankens udbud af full service bankløsninger og produkter, herunder kontanthåndtering, samt bankens kundesammensætning, leveringskanaler og geografiske eksponering.
På baggrund af inspektionen har et antal områder givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner.
Det er Finanstilsynets vurdering, at banken ikke på tilstrækkelig vis har vurderet og, hvor relevant, indhentet oplysninger om forretningsforbindelsernes formål og tilsigtede beskaffenhed. Dette gælder for både privat- og erhvervskunderne i banken.
Et tilstrækkeligt kendskab til sine kunder er forudsætningen for, at en virksomhed kan foretage korrekt risikoklassificering, og at virksomheden har det nødvendige grundlag for at overvåge kunder og transaktioner. Overvågningen skal tage udgangspunkt i risikoklassifikationen og oplysningerne om kundens forventede formål med og brug af forretningsforbindelsen. Dette er væsentligt, da en effektiv overvågning af kunderne har til formål at opdage mistænkelige transaktioner og danne grundlag for en eventuel underretning til Hvidvasksekretariatet.
Derfor får banken påbud om at vurdere og i tilstrækkeligt omfang indhente oplysninger om forretningsforbindelsernes formål, tilsigtede beskaffenhed, og, hvis nødvendigt, midlernes oprindelse. Banken skal desuden forholde sig til de oplysninger, som banken indhenter. Banken skal sikre, at oplysningerne kan godtgøres overfor Finanstilsynet. [i]
Det er endvidere Finanstilsynets vurdering, at banken ikke i fornødent omfang har gennemført skærpede kundekendskabsprocedurer i relation til kunder med forøget risiko.
Bankens kendskab til sine kunder er fundamentet for, at banken kan opdage aktiviteter, adfærd eller transaktioner, som er atypiske for kunden eller på anden vis mistænkelige. Hvis banken vurderer, at der er en høj risiko for, at banken kan blive brugt til hvidvask eller terrorfinansiering, er det endnu mere væsentligt, at banken har et indgående kendskab til kunden, særligt til de forhold, som banken vurderer, har en høj risiko. Når banken ikke gennemfører tilstrækkeligt skærpede kundekendskabsprocedurer for højrisikokunder, indebærer det en risiko for, at banken ikke har det fornødne kundekendskab til at opdage mistænkelige forhold og ikke kan gennemføre effektiv overvågning af kunderne.
Derfor får banken påbud om at gennemføre de fornødne skærpede kundekendskabsprocedurer, når banken vurderer, at der er øget risiko for hvidvask eller terrorfinansiering. [ii]
Finanstilsynet vurderer derudover, at banken ikke i tilstrækkelig grad undersøger alarmer fra overvågningen og ikke noterer de undersøgelser eller vurderinger, som banken laver i forbindelse med alarmbehandlingen.
Manglende eller utilstrækkelige undersøgelser medfører en væsentlig risiko for, at banken kan blive brugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Dette medfører samtidig en risiko for, at banken ikke får underrettet Hvidvasksekretariatet om alle relevante forhold, hvilket har stor betydning for, at politiet eller andre myndigheder kan gribe ind overfor kriminalitet.
Ligeledes indebærer manglende eller utilstrækkelig notering en risiko for, at banken internt mister viden om historikken i et kundeforhold og potentielt over tid ikke får identificeret mønstre i kunders adfærd. Der er endvidere en risiko for, at banken ikke kan tilvejebringe nødvendige oplysninger om undersøgelser af mistænkelige forhold og ikke kan foretage korrekt underretning til Hvidvasksekretariatet.
Derfor får banken påbud om at sikre, at den i tilstrækkeligt omfang under- søger mistænkelige transaktioner og aktiviteter. Banken skal endvidere sikre,
at resultaterne af disse undersøgelser noteres og opbevares.[iii]
Endelig er det Finanstilsynets vurdering, at banken er for lang tid om at igangsætte sin alarmbehandling, hvilket øger risikoen for, at banken ikke får færdigbehandlet alarmerne hurtigst muligt og inden for bankens egen frist, som fremgår af bankens forretningsgang. Det medfører en væsentlig risiko for, at banken ligeledes ikke er i stand til omgående at underrette Hvidvasksekretariatet, når det viser sig at være nødvendigt.
Finanstilsynet giver derfor banken en risikooplysning om, at bankens sagsbehandlingstid af alarmer genereret i bankens automatisk transaktionsovervågningssystem medfører en risiko for, at banken ikke omgående får underrettet Hvidvasksekretariatet, når nødvendigt.