Indledning
Andelskassens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko.
Sammenfatning og risikovurdering
Københavns Andelskasse har de seneste 1-2 år foretaget en hurtig omlægning af forretningsmodellen, så den nu også omfatter en for et mindre pengeinstitut bred vifte af aktiviteter: Forbrugslån, investeringskreditter, handel med unoterede værdipapirer og andre investeringsaktiviteter samt samarbejder med fintech-virksomheder.
Finanstilsynet vurderer, at andelskassens forretningsmodel er uholdbar, da den i for høj grad er baseret på udlån af ringe bonitet til en snæver personkreds omkring ejerne af andelskassen, ligesom der har været betydelig uro omkring ledelsen. På baggrund af de styringsmæssige mangler modtog andelskassen påbud om, at den skal have tilstrækkelige kompetencer og ressourcer. Andelskassen modtog endvidere påbud om, at forretningsmodellen på tilstrækkelig vis skal afgrænse det ønskede virksomhedsområde. Basisindtjeningen er negativ, og andelskassen fik en risikooplysning om, at den har påtaget sig betydelige risici, som ikke modsvares af indtjening. Der er således en ikke ubetydelig risiko for solvensproblemer inden for 1-2 år ved den aktuelle solvensoverdækning på under 3 procentpoint. Andelskassen bør derfor iværksætte tiltag, der øger kapitaliseringen, reducerer risici og øger indtjeningen.
Andelskassens ellers fornuftige kapitalmæssige overdækning forsvandt i løbet af 2016, og pr. 1. januar 2017 opfyldte den ikke sit solvensbehov. Andelskassen havde ikke selv inden inspektionen identificeret, at den ikke opfyldte solvensbehovet. I juni 2017 blev der tilført hybrid kernekapital, der medførte, at andelskassen overholdt alle kapitalkrav, men med en lav kapitalmæssig overdækning.
Finanstilsynet gennemgik på inspektionen 77 udvalgte udlån. Derudover blev samtlige udlån til bestyrelsen og direktionen samt enkelte nye udlån gennemgået. Der blev i alt gennemgået udlån for ca. 180 mio. kr., svarende til ca. 70 pct. af andelskassens samlede udlånsmasse. Boniteten af udlånene var forværret siden seneste inspektion.
Finanstilsynet fandt grundlag for yderligere nedskrivninger for i alt 4,5 mio. kr. En væsentlig del af disse mernedskrivninger burde have været indregnet i årsrapporten for 2016, der dermed er behæftet med væsentlige fejl, hvorfor andelskassen skal offentliggøre supplerende/korrigerende information hertil. Mernedskrivningerne kan i vidt omfang knyttes til, at andelskassen er for positiv i sine risikoklassifikationer og således ikke rettidigt havde konstateret de objektive indikationer på, at lånene var værdiforringede. Finanstilsynet fandt således anledning til at nedjustere andelskassens risikoklassifikation på 30 kunder, svarende til ca. 35 pct. af de gennemgåede udlån. Flere udlån blev ændret med mere end ét risikoklassifikationstrin. Andelskassen modtog derfor påbud om sikre tilstrækkelig løbende overvågning og risikoidentifikation af særligt svage udlån.
Finanstilsynet konstaterede, at andelskassen siden seneste inspektion havde foretaget uforsvarlig kreditgivning på store og svage udlån, hvorfor andelskassen modtog påbud om at bevilge forsvarlige udlån på et fyldestgørende, analyseret og korrekt grundlag.
Andelskassen er udfordret af mangelfuld styring på en række punkter. Andelskassen modtog påbud om at sikre korrekte opgørelser af sine store udlån samt korrekte opgørelser af kapitalgrundlaget. Ligeledes modtog andelskassen påbud om, at der fortsat er et behov for at styrke viden, datakvalitet og intern kontrol i andelskassen. Andelskassen modtog endeligt også påbud om sikre, at risikostyrings- og compliance-arbejdet i andelskassen udøves på tilstrækkelig vis.
Finanstilsynet fandt på baggrund af inspektionens observationer, at solvensbehovsprocessen og solvensbehovet var utilstrækkelige, hvilket andelskassen fik påbud om at forbedre. Andelskassen opgjorde ultimo december 2016 sit individuelle solvensbehov til 10,4 pct. Finanstilsynet vurderede, at solvensbehovet skal øges til 14,2 pct.