Udtalelse vedrørende DONG Energy A/S’s årsrapport for regnskabsåret 2014

10-02-2016

Udtalelse vedrørende anvendelse af et supplerende resultatmål ”Business performance” i årsrapporten for regnskabsåret 2014 for DONG Energy A/S, Cvr.nr: 36 21 37 28.

Indledning

Erhvervsstyrelsen modtog den 30. juni 2015 en forespørgsel fra DONG Energy A/S (herefter benævnt DONG) i relation til udvikling af virksomhedens årsrapport for 2015 i forbindelse med den kommende børsnotering af DONG.

Denne udtalelse omhandler virksomhedens forespørgsel om anvendelse af ”Business Performance” som supplerende resultatmål, som det fremgår af virksomhedens årsrapport for 2014. 

DONG aflægger såvel årsregnskab som koncernregnskab efter IFRS som godkendt af EU.

Erhvervsstyrelsens vurdering er baseret på de oplysninger, som fremgår af virksomhedens årsrapport for 2014. Denne udtalelse omhandler derfor alene en præsentation af det alternative resultatmål i overensstemmelse med den anvendte metode i denne årsrapport.

Da udtalelsen indeholder principielle forhold, har den været forelagt Finanstilsynets bestyrelse på mødet den 8. februar 2016, jf. årsregnskabs-lovens § 159 a, jf. lov om finansiel virksomhed § 345 og lov om værdipapirhandel m.v. § 84.

Sagsfremstilling

DONG anvender pengestrømssikring, som en del af virksomhedens politik for sikring af fremtidige køb og leverancer.

De anvendte instrumenter opfylder ikke i alle tilfælde de formelle bestemmelser i IAS 39 om regnskabsmæssig sikring. Dette medfører, at sikringsinstrumenterne ikke kan indregnes, måles og præsenteres som sikring, men derimod skal indregnes, måles og præsenteres som almindelige investeringer. Det er virksomhedens opfattelse, at dette kan give anledning til store udsving i resultatopgørelsen, selvom sikringsforretningerne reelt har reduceret den økonomiske risiko.

Virksomheden har derfor anvendt et alternativt resultatmål ”Business performance”, hvor resultatopgørelsen opgjort efter IFRS justeres for midlertidige udsving i markedsværdien af de sikringsforretninger, som ikke efter IFRS kan anses som regnskabsmæssig sikring.

Virksomheden viser dermed en resultatopgørelse, sådan som den ville have set ud, hvis alle sikringsforretninger opfyldte bestemmelserne om regnskabsmæssig sikring efter IFRS, og derfor blev indregnet, målt og præsenteret som sikring.

Med denne opgørelse tilbageføres de sikringsinstrumenter fra resultatopgørelsen, der anvendes til økonomisk sikring, men som ikke opfylder reglerne for regnskabsmæssig sikring efter IFRS, og hvor IFRS derfor kræver, at værdireguleringerne løbende indregnes i resultatopgørelsen. Herefter indregnes den akkumulerede effekt, når den transaktion, man har ønsket at sikre, indregnes i resultatopgørelsen.

Oplysningerne om ”Business performance” er indsat dels som en ekstra kolonne i selve resultatopgørelsen dels som en yderligere kolonne i resultatopgørelsen, hvoraf de justeringer, der er foretaget i forhold til IFRS, fremgår. Virksomheden har i direkte tilknytning til resultatopgørelsen oplyst baggrunden for anvendelse af det alternative resultatmål, herunder hvad justeringerne vedrører.

Virksomheden har i årsrapporten oplyst forskellen mellem ”business performance” og IFRS for både indeværende regnskabsår og sammenligningsåret. Virksomheden har oplyst i noterne, at det alternative resultatmål ikke er opgjort efter IFRS. Dette er sket i overensstemmelse med bestemmelserne i IAS 1, afsnit 49 and 50.

Virksomheden har overfor styrelsen oplyst, at den interne rapportering og ledelsesbeslutninger er baseret på det alternative resultatmål og ikke IFRS, hvilket også er afspejlet i virksomhedens segmentoplysninger i årsrapporten for 2014, jf. IFRS 8, som fokuserer på, hvordan virksomheden styres.

Virksomheden kan efter det oplyste dokumentere, at det alternative resultatmål opgøres konsistent og på et objektivt grundlag. Det fremgår af årsrapporten for 2014, at årets resultat opgjort som ”business performance” er lavere end årets resultat efter IFRS, mens årets resultat i sammenligningsåret er højere opgjort som ”business performance” end årets resultat efter IFRS.

I enkelte år vil resultatet efter ”business performance” være højere end efter IFRS, andre år vil det være lavere. Over tid vil der ikke være forskel på de to resultater, da forskellen alene er en periodeforskydning.

Erhvervsstyrelsens vurdering

Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at IFRS ikke indeholder noget forbud mod at medtage ydereligere oplysninger end krævet efter IFRS, herunder anvendelse af ekstra kolonner i de primære opgørelser.

Erhvervsstyrelsen har i sin vurdering af forholdet lagt vægt på følgende:

• Virksomheden viser en resultatopgørelse (kolonne) efter IFRS, hvor det alternative resultatmål ikke indgår.
• Virksomheden klart og tydeligt oplyser i årsrapporten, at det alternative resultatmål ”business performance” ikke er opgjort i overensstemmelse med IFRS.
• Virksomheden klart og tydeligt i årsrapporten oplyser baggrunden for anvendelse af ”business performance”, samt hvilke forhold justeringerne vedrører.
• De talmæssige justeringer fra resultatopgørelsen efter IFRS til ”business performance” er vist særskilt i én kolonne med angivelse af beløb for hver relevant regnskabslinje.
• ”Business performance” samt talmæssige justeringer er vist for såvel indeværende år som sammenligningsåret.
• Der er sammenhæng mellem virksomhedens oplysninger om anvendelse af ”business performance” som internt resultatmål og årsrapportens oplysninger vedrørende anvendt regnskabspraksis for segmentoplysninger.

Erhvervsstyrelsen er bekendt med diskussionen i IFRS IC og IASB omkring muligheden for at supplere resultatopgørelsen med f.eks. ekstra kolonner. Det er imidlertid styrelsens vurdering, at gældende standarder ikke hindrer medtagelse af yderligere kolonner m.v.

Det bemærkes dog, at årsregnskabslovens krav til oplysninger i ledelsesberetningen skal opfyldes med tal opgjort efter IFRS (eller årsregnskabsloven, hvor dette er relevant). Oplysninger baseret på ”business performance” kan således alene supplere og ikke erstatte oplysninger baseret på IFRS i ledelsesberetningen. Der må endvidere ikke være tvivl om, hvorvidt det enkelte tal er opgjort efter ”business performance” eller IFRS.

På baggrund af ovenstående er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at DONGs konkrete anvendelse af et alternativt resultatmål, præsenteret som en særskilt kolonne i resultatopgørelsen for 2014, ikke er i strid med IFRS.

Nærværende udtalelse baserer sig på gældende regler, og ændres disse regler på en måde, så DONGs tilgang ikke længere opfylder reglerne, vil en ny vurdering være nødvendig.

Læs hele afgørelsen her

Senest opdateret 10-02-2016