Sparevirksomheden BIG 4 A/S har den 11. december 2012 vedtaget et administrativt bødeforelæg på 25.000 kr. for overtrædelse af §§ 70, stk. 1, nr. 3 og 71, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed ved ikke at have haft de nødvendige forretningsgange til at sikre overholdelsen af minimumskapitalkravet i § 406 i lov om finansiel virksomhed.
Der er ved bødestørrelsens fastsættelse taget udgangspunkt i forarbejderne til § 379, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, hvori det er forudsat, at førstegangstilfælde af overtrædelse af § 70 og 71 i lov om finansiel virksomhed udløser en bøde på 25.000 kr.