Et pengeinstituts indregning af gruppevise nedskrivninger på udlån samt fejl og mangler i årsrapporten generelt
06-07-2006Afgørelsesdato: 6. juli 2006
Regnskabsregler: IAS 1, afsnit 13, IAS 39 afsnit 59 og 63, Bekendtgørelse nr. 1112 af 21. november 2005 om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl. § 53
Dokumenttype: Årsrapport fra 2005
Regnskabsår: 2005
Afgørelsesdato: 6. juli 2006
1. Beskrivelse af sagen
Afgørelsen vedrører et pengeinstitut der i årsrapporten for 2005 havde indregnet gruppevise nedskrivninger i resultatopgørelsen svarende til 14,8 % af pengeinstituttets offentliggjorte resultat før skat. Derudover havde pengeinstituttet en lang række fejl og mangler i årsrapporten 2005, hvilket var af afgørende betydning for Fondsrådets afgørelse om, at der skulle ske omgørelse af pengeinstituttets årsrapport for 2005, og at instituttet ikke kunne nøjes med at offentliggøre supplerende/korrigerende information.
Pengeinstituttet redegjorde for, at de gruppevise nedskrivninger var indregnet på baggrund af pengeinstituttets statistik over dets tab for årene 1999 til 2004, og at forskellen mellem et gennemsnit heraf og de foretagne individuelle nedskrivninger var indregnet som en gruppevis nedskrivning og fordelt forholdsmæssigt på de enkelte kundegrupper.
Derudover redegjorde pengeinstituttet for en række objektive indikatorer for værdiforringelse. Pengeinstituttet erkendte dog, at den ikke direkte havde anvendt disse indikatorer til beregning af de foretagne gruppevise nedskrivninger, idet disse som nævnt var beregnet på baggrund af de gennemsnitlige årlige tab i årene 1999 til 2004.
Pengeinstituttet oplyste, at det ikke var i stand til at beregne de gruppevise nedskrivninger på baggrund af de objektive indikationer på værdiforringelse, da pengeinstituttets IT-system ikke var udviklet til IFRS henholdsvis den nye regnskabsbekendtgørelse, og man ikke havde haft mulighed for at anskaffe sig et substituerende system.
Herudover blev der ved kontrollen fundet i alt 39 andre fejl og mangler i koncernregnskabet, og i moderselskabsregnskabet.
2. Retligt grundlag
Af IAS 1, afsnit 13 fremgår:
"Årsregnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme. Et retvisende billede forudsætter en troværdig repræsentation af virkningerne af transaktioner og andre begivenheder og forhold i overensstemmelse med de i begrebsrammen anførte definitioner og indregningskriterier for aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger. Ved anvendelsen af IFRS-standarderne, herunder om nødvendigt supplerende oplysninger, forventes det, at der opnås årsregnskaber, der giver et retvisende billede"
Af IAS 39, afsnit 59, fremgår:
"Et finansielt aktiv eller en gruppe af finansielle aktiver er udelukkende værdiforringet, og der er udelukkende opstået tab ved værdiforringelse, hvis der er klar indikation (objective evidence) af værdiforringelse som følge af en eller flere begivenheder, som er indtruffet efter første indregning af aktivet (en »tabsgivende begivenhed«), og den tabsgivende begivenhed (eller begivenheder) har en virkning på de skønnede fremtidige pengestrømme fra det finansielle aktiv eller gruppen af finansielle aktiver, som kan skønnes pålideligt. I nogle tilfælde er det ikke muligt at identificere en enkeltstående, isoleret begivenhed, som har forårsaget værdiforringelsen. Det er snarere den samlede virkning af flere begivenheder, som kan have forårsaget værdiforringelsen. Forventede tab som følge af fremtidige begivenheder, uanset hvor sandsynlige de er, indregnes ikke. Klar indikation (objective evidence) af, at et finansielt aktiv eller en gruppe af aktiver er værdiforringede, omfatter observerede data om følgende tabsgivende begivenheder, som indehaveren af aktivet bliver gjort opmærksom på: …
(f) observerede data, som indikerer, at der er et målbart fald i de skønnede fremtidige pengestrømme fra en gruppe af finansielle aktiver efter første indregning af disse aktiver, selvom dette fald endnu ikke kan henføres til de enkelte finansielle aktiver i gruppen, herunder:
(i) negativ udvikling i låntageres betalingsstatus i gruppen (eksempelvis et stigende antal forsinkede betalinger eller et stigende antal kreditkortlånere, som har nået deres kreditmaksimum, og som betaler den månedlige minimumsydelse),
eller
(ii) nationale eller regionale økonomiske forhold, som falder sammen med (correlate with) misligholdelse vedrørende aktiverne i gruppen (eksempelvis stigende arbejdsløshed i låntagernes geografiske område, faldende ejendomspriser vedrørende lån i fast ejendom i det relevante område, faldende oliepriser vedrørende låneaktiver til olieproducenter, eller negativ udvikling i brancheforhold, som påvirker låntagere i gruppen)."
Endvidere fremgår det af IAS 39, afsnit 63, hvorledes nedskrivningen skal beregnes, når der er tale om finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris. Det fremgår, at:
"Hvis der er klar indikation (objective evidence) af, at der er opstået et tab ved værdiforringelse af lån og tilgodehavender eller hold-til-udløb- investeringer indregnet til amortiseret kostpris, skal den beløbsmæssige størrelse af tabet måles som forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af skønnede fremtidige pengestrømme (med undtagelse af fremtidige kredittab, som endnu ikke er opstået) diskonteret med det finansielle aktivs oprindelige effektive rente (dvs. den effektive rente beregnet ved første indregning). Aktivets regnskabsmæssige værdi skal reduceres enten direkte eller ved anvendelse af en reservationskonto. Tabets beløbsmæssige størrelse skal indregnes i resultatet."
Yderligere fremgår det af IAS 39, afsnit 64 vedrørende individuel contra gruppevis vurdering, at:
"Virksomheden skal først vurdere, hvorvidt der er klar indikation (objective evidence) af værdiforringelse separat for finansielle aktiver, som hver for sig er væsentlige, og separat eller tilsammen for finansielle aktiver, som ikke er væsentlige hver for sig (jvf. afsnit 59). Hvis en virksomhed vurderer, at der ikke er klar indikation (objective evidence) af værdiforringelse for et separat vurderet finansielt aktiv, uanset om aktivet er væsentligt, skal virksomheden medtage aktivet i en gruppe af finansielle aktiver med tilsvarende kreditrisici og vurdere disse samlet for værdiforringelse. Aktiver, som er vurderet separat for værdiforringelse, og for hvilke der er indregnet eller fortsat indregnes et tab ved værdiforringelse, medtages ikke i den samlede vurdering for værdiforringelse."
Ifølge regnskabsbekendtgørelsens § 53, stk. 3, fremgår, at:
"Ved gruppevis vurdering anses objektiv indikation for værdiforringelse at være indtruffet, når observerbare data indikerer, at der er indtruffet et fald i de forventede fremtidige betalinger fra den pågældende gruppe af udlån eller tilgodehavender, som kan måles pålideligt, og som ikke kan henføres til enkelte udlån eller tilgodehavender i gruppen, herunder
1. forværring af betalingsmønstret fra den pågældende gruppe af udlån eller tilgodehavender eller
2. ændring i forhold, der erfaringsmæssigt har sammenhæng med omfanget af betalingssvigt i en gruppe af udlån eller tilgodehavender som den foreliggende."
Af regnskabsbekendtgørelsens § 53, stk. 4, fremgår det videre, at:
"Hvis der foreligger objektiv indikation for værdiforringelse af en gruppe af udlån eller tilgodehavender, skal den samlede værdi af gruppen af udlån eller tilgodehavender nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger fra gruppen."
Af Finanstilsynets orienteringsbrev af 19. december 2005 fremgår:
Selv om instituttet ikke kan leve op til dokumentationskravene vedrørende de gruppevise vurderinger, betyder dette dog ikke, at instituttet kan undlade at vurdere dette nedskrivningsbehov. Hvis model og/eller datagrundlag endnu ikke er på plads, er instituttet forpligtet til at udøve et kvalificeret skøn over effekten på nedskrivningsbehovet af indtrufne begivenheder og oplyse, på hvilket grundlag man er nået til den objektive indikation for værdiforringelse (eller til, at der ikke er en sådan objektiv indikation) og det beregnede nedskrivningsbehov.
3. Fondsrådets vurdering
Det var Fondsrådets vurdering, at pengeinstituttets fremgangsmåde vedrørende de gruppevise nedskrivninger på udlån, ikke var i overensstemmelse med hverken regnskabsbekendtgørelsens § 53, stk. 3 og 4, eller Finanstilsynets udmelding af 19. december 2005. Den var heller ikke i overensstemmelse med IAS 39, afsnit 59, hvoraf det fremgår, at et finansielt aktiv er værdiforringet, hvis og kun hvis der er objektiv indikation for værdiforringelse som et resultat af en eller flere begivenheder, der er indtruffet efter den første indregning af aktivet, og denne eller disse begivenheder har en indflydelse på de estimerede fremtidige betalingsstrømme, som kan estimeres pålideligt.
De indregnede gruppevise nedskrivninger, som Fondsrådet anfægtede svarede til 14,8 % af bankens resultat før skat i 2005 på såvel koncernniveau som på moderselskabsniveau. Fondsrådet fandt, at denne fejl havde en væsentlig indvirkning på årets resultat og egenkapital, og at årsrapporten derfor ikke var retvisende.
På baggrund af ovenstående samt henset til at kontrollen af den øvrige del af pengeinstituttets årsrapport for 2005 i øvrigt havde påvist en lang række fejl og mangler, var det Fondsrådets opfattelse, at rettelse af fejlene ville have betydning for oplysningerne om mange regnskabsposter. For at regnskabslæserne kunne få et klart og overskueligt billede af forholdenes indvirkning på årsrapporten, var det derfor Fondsrådets opfattelse, at der skulle ske en omgørelse af hele årsrapporten.
4. Fondsrådets afgørelse og reaktion
Fondsrådet påtalte, at årsrapporten på såvel koncern- som selskabsniveau havde en lang række fejl og mangler, og derfor ikke opfyldte en række oplysningskrav i henhold til de internationationale regnskabsstandarder henholdsvis regnskabsbekendtgørelsen.
Endvidere påtalte Fondsrådet, at pengeinstituttets gruppevise nedskrivninger i årsrapporten på såvel koncern som selskabsniveau ikke var opgjort i henhold til henholdsvis de internationale regnskabsstandarder og regnskabsbekendtgørelsens § 53.
Fondsrådet påbød i medfør af lov om finansiel virksomhed § 374, stk. 5, pengeinstituttet at udarbejde en ny årsrapport for 2005 på såvel koncern- som selskabsniveau uden de gruppevise nedskrivninger, som pengeinstituttet ikke havde kunnet sandsynliggøre var indregnet på baggrund af forhold indtruffet i 2005, som bevirker et fald i de forventede fremtidige betalinger, og med rettelser af de fejl og mangler, der var afdækket.
Fondsrådet påtalte, at der som grundlag for beregning af de indregnede gruppevise nedskrivninger på såvel koncern som selskabsniveau ikke var opstillet eksplicitte betalingsrækker. Fondsrådet påbød derfor pengeinstituttet fremover at opstille eksplicitte betalingsrækker ved beregning af gruppevise nedskrivninger på såvel koncern som selskabsniveau.
Fondsrådet meddelte pengeinstituttet, at det forhold, at pengeinstituttets IT-system ikke var indrettet på imødegåelse af den nye regnskabsbekendtgørelses krav, og at pengeinstituttet ikke selv havde oparbejdet et substituerende system, ikke var en relevant begrundelse for ikke at følge reglerne i henholdsvis de internationale regnskabsstandarder og i regnskabsbekendtgørelsen, idet ansvaret herfor påhviler pengeinstituttets direktion og bestyrelse og ikke den Edb-central, man havde regnet med at modtage en løsning fra.
Senest opdateret 06-07-2006