Sagsfremstilling
Et forsikringsselskab sendte uopfordret breve til kunder med garanterede fripolicer med tilbud om at flytte kundens pensionsordning uden flyttegebyr. I brevene fremhævede selskabet, at en flytning ville indebære en besparelse af et årligt administrationsgebyr og at der ville være fordele for kunden ved at samle alle værdier et sted. Brevene indeholdt ingen oplysninger om de økonomiske konsekvenser, det havde for kunderne at ophæve den eksisterende ordning.
Med brevene fulgte en svarblanket. Brevene indeholdt ikke opfordring til kunderne om at søge yderligere information eller rådgivning.
Afgørelse
Finanstilsynet har vurderet, at brevene indeholdt rådgivning jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder og at den rådgivning, der blev ydet, ikke var i overensstemmelse med § 5, stk. 3 i bekendtgørelsen, hvorefter rådgivningen skal tilgodese kundens interesser og give kunden et godt grundlag for at træffe sin beslutning.
Finanstilsynet har endvidere vurderet, at hvis selskabet fremover accepterer en overførselsanmodning fra en kunde på baggrund af de omhandlede breve, uden at give kunden yderligere rådgivning, indebærer det en overtrædelse af bekendtgørelsens § 3, hvorefter en finansiel virksomhed skal handle redeligt og loyalt overfor sine kunder.
Begrundelse
I brevene blev kunderne anvist muligheden for at flytte en pensionsopsparing til en anden ordning og modtog sammen med brevet en blanket, som kunden kunne udfylde som grundlag for at træffe beslutningen.
Finanstilsynet vurderede, at der var tale om "rådgivning" jf. § 5, stk. 1 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.
Finanstilsynet lagde i den forbindelse vægt på, at kunden, uden at have anmodet herom, blev opfordret til at tage stilling til, om kunden ville ændre sit bestående aftaleforhold, at kunden modtog oplysninger om mulige alternativer, og at kunden modtog en blanket, som kunne udfyldes som grundlag for kundens beslutning.
I brevene fremhævede selskabet to fordele for kunden, nemlig besparelse af et årligt administrationsgebyr og fordelen ved at samle alle værdier et sted.
Finanstilsynet vurderede, at rådgivningen ikke opfyldte kravet om at være retvisende og fyldestgørende, når selskabet overfor kunden fremhævede en besparelse af et årligt administrationsgebyr, uden at det som minimum tillige blev oplyst, at der for den enkelte kunde også var økonomiske konsekvenser af at ophæve en ordning med en garanteret rente på 4,5 %, og kunden heller ikke blev opfordret til at få dette undersøgt nærmere, inden kunden traf sin beslutning.
Endelig vurderede Finanstilsynet, at hvis selskabet fremover accepterer en overførselsanmodning fra en kunde på baggrund af de omhandlede breve, uden at give kunden yderligere relevant rådgivning, vil dette være en overtrædelse af bestemmelsen i § 3 i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder, hvoraf følger, at en finansiel virksomhed skal handle redeligt og loyalt overfor sine kunder.