Sagsfremstilling:
Finanstilsynet er blevet forespurgt, om hvorvidt et pengeinstitut kan indrette en filial som et egentligt cafémiljø. Caféen skal fortrinsvist anvendes ved kundemøder, hvor pengeinstituttet vil servere kaffe m.v., men i princippet er alle velkomne i cafeen. Pengeinstituttet ville indføre brugerbetaling, når pengeinstituttet ikke havde inviteret til møde. De normale pengeinstitutfunktioner var placeret som en integreret del af cafeen.
Afgørelse/begrundelse:
Finanstilsynet meddelte, at udgangspunktet er, at et pengeinstitut kan indrette sine lokaler, som pengeinstituttet ønsker det. Den konkrete cafédrift ansås ikke for omfattet af begrebet accessorisk virksomhed, jf. § 24, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, idet Finanstilsynet fandt, at aktiviteten kunne betegnes som almindelig markedsføring. Dette skyldtes, at pengeinstituttet alene opkrævede betaling fra gæster af adfærdsregulerende årsager, og ikke opkrævede betaling fra pengeinstituttets kunder. Finanstilsynet lagde i den forbindelse vægt på, at salget i cafeen, ifølge det oplyste, var af bagatelagtig karakter.