Lov om finansiel virksomhed § 77 (spekulation)

26-09-2003

Finanstilsynets afgørelse af 26. september 2003 vedr. spekulation.

Sagsfremstilling:

Finanstilsynet er telefonisk blevet forespurgt, om ordene "personer ansat af bestyrelsen" i § 77 i lov om finansiel virksomhed, lov nr. 453 af 10. juni 2003 (spekulationsbestemmelsen), skal forstås som 1) de personer, der formelt ifølge loven skal ansættes af bestyrelsen, dvs. direktører og intern revisor, eller 2) de personer, der faktisk er ansat af bestyrelsen.

Afgørelse/begrundelse:

Finanstilsynet meddelte, at bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med lovtekstens ordlyd. Personkredsen omfatter derfor alle personer, der faktisk er ansat af bestyrelsen, uanset om det er følge af et lovkrav.

Senest opdateret 26-09-2003