Sagsfremstilling:
En advokat, som repræsenterede flere enkeltstående forsikringsmæglere (franchisetagere) forespurgte, hvorledes Finanstilsynet fortolker en bestemmelse i en franchiseaftale mellem de enkeltstående forsikringsmæglere (franchisetagere) og en forsikringsmæglervirksomhed (franchisegiver).
Aftalen indeholdt følgende bestemmelse:
"Ved formidling af forsikringer må franchisetager [forsikringsmægleren] alene tegne forsikringer i de leverandørselskaber, hvormed franchisegiver [forsikringsmæglerselskabet] samarbejder. Der henvises til kontraktens bilag 1...."
De enkelte forsikringsmæglere fandt, at aftalens bestemmelser betød, at mæglerne ville komme i konflikt med reglerne om at handle i den enkelte kundes interesse og om ikke at måtte lade sig påvirke af egne eller tredjemands interesser. De anmodede derfor om Finanstilsynets fortolkning af bestemmelsen i forhold til reglerne i bekendtgørelsen om god forsikringsmæglerskik og de generelle regler om forsikringsmægleres uafhængighed i forhold til forsikringsselskaber i lov om forsikringsformidling.
Ifølge det oplyste indgår de enkelte forsikringsmæglere aftale med en forsikringsmæglervirksomhed om samarbejde, og i den forbindelse underskriver mæglerne aftalen. Når en franchisegivers aftale med et bestemt forsikringsselskab er ophørt, er de enkelte forsikringsmæglere blevet pålagt ikke at foretage sig følgende i forhold til dette forsikringsselskab:
- Når den konkrete samarbejdsaftale mellem forsikringsmæglerselskabet (franchisegiver) og forsikringsselskabet ophører, må de enkelte forsikringsmæglere (franchisetager) ikke længere indhente tilbud fra dette forsikringsselskab, og
- forsikringsmæglerne (franchisetagere) skal, når der ikke længere er et samarbejde mellem forsikringsmæglerselskabet (franchisegiver) og det pågældende forsikringsselskab overføre franchisetagers portefølje af kunder til et andet forsikringsselskab, som franchisegiver samarbejder med.
Afgørelse og begrundelse:
Det fremgår af §§ 2 og 17 i lov om forsikringsformidling jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af. 14. juli 2006 sammenholdt med §§ 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 1260 af 8. december 2006 om god skik for forsikringsmæglervirksomheder, at en forsikringsmægler skal være uafhængig af ethvert forsikringsselskab.
Det er Finanstilsynets vurdering, at dette krav om uafhængighed i forhold til ethvert forsikringsselskab også gælder i et forhold som det foreliggende. En forsikringsmægler kan ikke ved aftale afskære sig fra at indhente tilbud fra andre forsikringsselskaber end dem, som forsikringsmæglerselskabet (franchisegiver) samarbejder med eller fra at benytte forsikringsselskaber, som forsikringsmæglerselskabet (franchisegiver) ikke længere samarbejder med. En sådan aftale vil indebære, at der kan rejses tvivl om forsikringsmæglerens uafhængighed.
Det er således, som sagen foreligger oplyst, Finanstilsynets vurdering, at håndhævelse af den pågældende aftales bestemmelser ikke er i overensstemmelse med kravet om forsikringsmægleres uafhængighed.