Sagsfremstilling:
Et pengeinstitut havde arrangeret en 4 dages studietur for aktive landmænd til udlandet med henblik at bidrage til oplysning af de problemer og muligheder, der er ved landbrugsproduktion i det pågældende land. Turen blev delvist finansieret ved egenbetaling fra deltagerne. Det resterende omkostninger ved turen blev dækket ved, at instituttet gav et tilskud hertil.
Herudover havde instituttet udloddet billetter til arrangementer, instituttet arrangerede for sine ungdomskunder, samt formidlet salg af billetter til diverse kulturelle og sociale arrangementer, som var arrangeret af lokale idrætsforeninger. I tillæg til formidlingen af billetsalget var instituttet sponsor for disse kulturelle og sociale arrangementer.
Instituttet betragtede selv disse aktiviteter som en del at instituttets markedsføring.
Efter lov om finansiel virksomhed (FIL) § 7, stk. 1, 2. pkt. må pengeinstitutter kun udøve virksomhed som nævnt i bilag 1 til lov om finansiel virksomhed samt virksomhed efter lovens §§ 24-26.
Efter lov om finansiel virksomhed § 24 kan pengeinstitutter drive virksomhed, der er accessorisk til den virksomhed, der er givet tilladelse til.
Efter § 3 i bekendtgørelse nr. 1222 af 19. oktober 2007 om god skik for finansielle virksomheder skal en virksomhed handle redeligt og loyalt over for sine kunder. Denne bestemmelse suppleres af § 4, hvorefter vildledende, aggressiv og utilbørlig markedsføring, som er egnet til at forvride kundernes økonomiske adfærd ikke er tilladt.
Afgørelse/begrundelse
Efter bestemmelserne i FIL § 7, stk. 1 og § 24, stk. 1 samt Finanstilsynets afgørelse af 13. december 2004 kan man inddele pengeinstitutters virksomhed i fire dele:
- Pengeinstitutvirksomhed efter bilag 1 til lov om finansiel virksomhed, jfr. FIL § 7, stk. 1.
- Accessorisk virksomhed til pengeinstitutvirksomhed efter FIL § 24, stk. 1.
- Lovlig markedsføring inden for den generelle markedsføringslovgivnings rammer.
- Ikke tilladt virksomhed.
Det Finansielle Virksomhedsråd fandt, at instituttets virksomhed hverken var omfattet af begrebet lovlig pengeinstitutvirksomhed i lov om finansiel virksomhed § 7, stk. 1, jfr. bilag 1 til loven, eller begrebet accessorisk virksomhed til pengeinstitutvirksomhed efter lov om finansiel virksomhed § 24, stk. 1. Virksomheden var derimod en del af sparekassens samlede markedsføring.
Finanstilsynet vurderede, at de nævnte markedsføringsaktiviteter ikke var i strid med § 3 og § 4 i bekendtgørelse nr. 1222 af 19. oktober 2007 om god skik for finansielle virksomheder, hvorfor markedsføringsspørgsmålet ikke blev forelagt for Det Finansielle Virksomhedsråd.
Det Finansielle Virksomhedsråd fandt, at instituttets virksomhed hverken var omfattet af begrebet lovlig pengeinstitutvirksomhed i lov om finansiel virksomhed § 7, stk. 1, jfr. bilag 1 til loven, eller begrebet accessorisk virksomhed til pengeinstitutvirksomhed efter lov om finansiel virksomhed § 24, stk. 1. Virksomheden var derimod en del af sparekassens samlede markedsføring.Finanstilsynet vurderede, at de nævnte markedsføringsaktiviteter ikke var i strid med § 3 og § 4 i bekendtgørelse nr. 1222 af 19. oktober 2007 om god skik for finansielle virksomheder, hvorfor markedsføringsspørgsmålet ikke blev forelagt for Det Finansielle Virksomhedsråd.