Den 1. januar 2026 trådte en række ændringer i kraft til benchmarkforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/1011/EU af 8. juni 2016, BMR). Hidtil har de fleste benchmarks været omfattet af BMR’s generelle anvendelsesområde. Efter revisionen er det nu kun kritiske benchmarks, væsentlige benchmarks, EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks samt visse typer råvarebenchmarks, der er omfattet af det generelle anvendelsesområde.
Finanstilsynet har modtaget en skriftlig anmodning fra benchmarkadministratoren Danish Financial Benchmark Facility (DFBF) om, at benchmarket Copenhagen Interbank Tomorrow/Next Average (CITA) udpeges som et væsentligt benchmark under artikel 24, stk. 7, i benchmarkforordningen (”opt-in”). DFBF begrunder bl.a. anmodningen med, at den relevante anvendelsesværdi for CITA vurderes til at ligge under, men tæt på, 50 mia. euro og fremhæver yderligere argumenter for CITA’s væsentlighed, bl.a. den udbredte anvendelse i det danske realkreditmarked, som har stor betydning for dansk økonomi og husholdninger.
Finanstilsynet deler vurderingen af, at et ophør, utilgængelighed eller upålidelighed af CITA vil kunne have væsentlige negative konsekvenser, og at CITA opfylder kravene for at blive udpeget som væsentligt benchmark. CITA’s betydning understøttes desuden af, at CITA er anbefalet som fallbackrente for realkreditlån og obligationer baseret på Copenhagen Interbank Offered Rate (CIBOR), og at CITA fungerer som et fremadskuende benchmark for Denmark Short-Term Rate (DESTR), der er den foretrukne dag-til-dag-referencerente i danske kroner. Finanstilsynet er desuden enig i, at CITA opfylder det kvantitative krav for opt-in ved at have en relevant brugsværdi på over 20 mia. euro.
Derfor har Finanstilsynet udpeget CITA som et væsentligt benchmark under artikel 24, stk. 7, i benchmarkforordningen. Det betyder, at CITA nu er et væsentligt benchmark og fortsat er underlagt benchmarkforordningen og tilsyn fra Finanstilsynet. DFBF har allerede en godkendelse fra Finanstilsynet til at levere benchmarks under BMR og skal derfor ikke søge om ny tilladelse.
Hvis DFBF ønsker at anmode om ophævelse af udpegelsen, kan det tidligst ske fire år fra datoen for denne udpegelse. Finanstilsynet kan ophæve udpegelsen efter anmodning, medmindre CITA enten opfylder tærskelværdien på 50 mia. euro for væsentlige benchmarks i artikel 24, stk. 1, litra a, eller de kvalitative kriterier for væsentlige benchmarks i artikel 24, stk. 3, i BMR.
ESMA’s register under artikel 36 i BMR vil blive opdateret med CITA inkluderet som et væsentligt benchmark udpeget under artikel 24, stk. 7, i BMR.
|
Benchmarkets navn |
Administrators navn |
Administrators land |
Relevant kompetent myndighed |
Dato for udpegelsen som væsentligt benchmark under artikel 24, stk. 7, i BMR |
Administratorens status under BMR |
|
Copenhagen Interbank Tomorrow/Next Average (CITA) |
Danish Financial Benchmark Facility (DFBF) |
Danmark |
Finanstilsynet |
13. januar 2026 |
DFBF har allerede en godkendelse under artikel 34, stk. 1, litra a, i BMR |
Finanstilsynet vil løbende offentliggøre information om øvrige væsentlige danske benchmarks. Under den reviderede BMR kan benchmarks opnå status som væsentlige på flere måder. En overgangsperiode betyder, at eksisterende BMR-administratorer med tilladelse pr. 31. december 2025 som udgangspunkt kan beholde deres tilladelsesstatus frem til den 30. september 2026, hvilket giver tid til at afklare, om deres benchmarks er omfattet af den reviderede BMR.
Afgørelsen om CITA under artikel 24, stk. 7.
Læs mere om overgangen til den reviderede benchmarkforordning på ESMA’s hjemmeside.
Her findes også ESMA’s register over benchmarkadministratorer og benchmarks under benchmarkforordningen. Registeret vil blive opdateret løbende.