Finanstilsynets halvårlige markedsudviklingsartikel for kreditinstitutter (pengeinstitutter og realkreditinstitutter) viser, at deres indtjening i første halvår af 2024 er på et højt niveau set i en historisk kontekst. Den forbedrede indtjening skyldes især fremgangen i nettorenteindtægterne, som er steget med 5,6 mia. kr. sammenlignet med samme periode sidste år.
”De danske kreditinstitutter har haft stor gavn af de øgede nettorenteindtægter, som især skyldes den høje indlånsmarginal og det høje indlån. Dette har sikret en betydelig forbedring af indtjeningen”, siger kontorchef Niki Saabye fra Finanstilsynets Økonomiske sekretariat.
Læs hele markedsudviklingsartiklen