Kreditinstitutter kan under visse forudsætninger søge om generel forhåndstilladelse til køb af egne egentlige kernekapitalinstrumenter efter denne forenklede proces. Processen er primært tiltænkt små og mellemstore pengeinstitutter, men kan anvendes af alle kreditinstitutter, som opfylder betingelserne. Forenklingen består først og fremmest i, at institutterne ikke behøver indsende stresstest med ansøgningen.
Reglerne om køb af egentlige kernekapitalinstrumenter følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR). Danske kreditinstitutter, der er omfattet af artikel 26, kan kun efter forudgående tilladelse fra Finanstilsynet købe egentlige kernekapitalinstrumenter, jf. CRR, artikel 77, stk. 1, litra a.
Det skal fremgå af ansøgningen, at instituttet søger om en rammetilladelse efter den forenklede proces.
Brug nedenstående skabelon og tabeller til ansøgningen. Tabellerne skal udfyldes både for institut og for koncern, hvis relevant. Send ansøgningen til Finanstilsynet på finanstilsynet@ftnet.dk.
Forudsætninger
Et institut kan søge efter den forenklede proces under forudsætning af, at instituttet aktuelt har:
- en overdækning til kapital-, NEP- og gældsbufferkrav på mindst 5 pct. af de risikovægtede eksponeringer
- en Liquidity Coverage Ratio (LCR) på minimum 150 pct.
- en gearingsgrad på mindst 7 pct.
Det er en betingelse, at rammetilladelsen, som instituttet søger om, højst udgør et beløb svarende til 0,5 pct. af den egentlige kernekapital.
Banker og sparekasser, der er omdannet til aktieselskaber, skal samtidig overholde begrænsningen for generelle forhåndstilladelser på 3 pct. af den konkrete udstedelse og 10 pct. af overdækningen til kapital- og NEP-krav.[1]
Varighed
Instituttet skal søge Finanstilsynet om en generel forhåndstilladelse med en varighed på ét år.
Ønsker instituttet at forlænge sin generelle forhåndstilladelse med endnu ét år, skal instituttet søge på ny. Fristen er tre måneder før udløb af den generelle forhåndstilladelse, hvis instituttet søger om samme beløb. Ellers er fristen 4 måneder. Fristen følger direkte af EU-regulering[2].
Fradrag i kapitalgrundlaget
Kreditinstituttet skal foretage fradrag i den egentlige kernekapital fra det tidspunkt, hvor instituttet har modtaget tilladelse. Fradragets størrelse skal svare til den uudnyttede del af rammetilladelsen. Se dog særlige regler for garantsparekasser og andelskasser nedenfor.
Hvis instituttet har en gældende rammetilladelse før ansøgningen efter den forenklede proces, skal fradraget udgøre det største beløb af de to tilladelser. Har instituttet f.eks. en rammetilladelse til køb af egne aktier svarende til 2 pct. af den egentlige kernekapital, men søger efter den forenklede proces om en ny generel forhåndstilladelse på 0,5 pct., skal instituttet foretage fradrag svarende til rammetilladelsen på 2 pct., indtil denne tilladelse udløber. Begge tilladelser skal altså ikke fratrækkes samtidig.
Skal tilladelsen til tilbagekøb af egne egentlige kernekapitalinstrumenter bruges som led i medarbejderaflønning, skal instituttet alene fratrække instrumenterne i kapitalgrundlaget for den periode, instituttet besidder instrumenterne[3].
Særlige regler for garantsparekasser og andelskasser
Rammetilladelsen udgør en nettoramme, der øges med nettoindskud af nye garant- eller andelsbeviser.
Garantsparekasser og andelskasser skal foretage fradrag i kapitalgrundlaget, efterhånden som garanterne eller andelshaverne anmoder instituttet om at tilbagekøbe kapitalindskuddet. Det er dermed de modtagne anmodninger, der styrer størrelsen af fradrag for nettorammen – ikke nettorammens størrelse i sig selv. Nettorammen sætter alene en begrænsning for antallet af anmodninger, som instituttet kan imødekomme indenfor den periode, som rammetilladelsen omfatter. Hvis instituttet har afvist at tilbagekøbe kapitalinstrumenterne overfor garanterne eller andelshaverne, skal instituttet ikke fratrække det pågældende beløb.
[1] Jf. art 78 i CRR. For en nærmere specificering heraf henvises til Q&A 2852_2016
[2] Jf. RTS 241 art. 31, stk. 2 og 3
[3] jf. art. 28, stk. 4 i Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 241/2014 af 7. januar 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR)