Selskabet havde markedsført fondene Obton Impact AKK Privat A/S og Obton Impact AKK Selskab P/S med et afkast, der var beregnet ved en metode, der fik det forventede afkast til at fremstå markant højere end ved anvendelse af den beregningsmetode, der skal anvendes i dokumentet med central information (PRIIP KID). Dette var i strid med forordning (EU) nr. 1286/2014 og i strid med § 18, stk. 1, nr. 1, om god forretningsskik, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Selskabet er ikke længere forvalter af alternative investeringsfonde. Det fortsættende selskab har vedtaget et bødeforelæg på 70.000 kr. udstedt af NSK.
Dette resumé er offentliggjort i medfør af § 171, stk. 3, i FAIF-loven.
Se Politianmeldelse af Obton Forvaltning A/S for vildledende markedsføring