Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for danske UCITS.
Finanstilsynet vurderer, at investeringsforeningen har fraveget en af bestemmelserne i regnskabsbekendtgørelsen i årsrapporten for 2024[1]. Fravigelsen består i, at investeringsforeningen ikke har sammenholdt resultatet for en af sine afdelinger med den seneste offentliggjorte forventede udvikling. Bestemmelsen skal sikre, at regnskabsbruger har mulighed for at vurdere afdelingens resultat.
Investeringsforeningen har derfor fået et påbud om at sikre en sammenligning af afdelingens resultat, i fremtidige årsrapporter.
Investeringsforeningen har i sin årsrapport for 2025 justeret beskrivelsen af afdelingens resultat, så det nu er muligt for regnskabsbruger at vurdere afkastet ud fra en generel udvikling i lignende aktivtyper. Finanstilsynet vurderer, at den justerede beskrivelse er i overensstemmelse med den bestemmelse, der gives påbud for i årsrapporten for 2024.