Finanstilsynet gennemgik bl.a. forretningsgange og rapportering samt en stikprøve på 52 vurderinger af erhvervsejendomme. Stikprøven var fordelt på segmenterne kontor/forretning, lager/industri samt boligudlejning. 16 af ejendommene blev udvalgt til fysisk besigtigelse.
Sammenfatning og risikovurdering
Finanstilsynet konstaterede i sin gennemgang af stikprøven, at fem ejendomme var vurderet for højt. Det medfører en risiko for overbelåning af de pågældende ejendomme. DLR har fået påbud om at berigtige dette[1].
DLR har ved værdiansættelse af flere ejendomme anvendt referencer, som ikke er relevante og sammenlignelige. Det medfører en risiko for, at DLR ved værdiansættelse af ejendomme ikke værdiansætter ejendommene til markedsværdi. DLR har fået påbud om at sikre, at der i værdiansættelse af ejendomme bruges relevante og sammenlignelige referencer[2].
DLR’s ledelsesrapportering om uafhængig kontrol af vurderingsrapporter kategoriserer de fundne fejls alvorlighed. Den dårligst mulige bedømmelseskategori omfatter ikke alle væsentlige fejl. Det afgørende er antallet af fejl, eller om fejl har betydning for værdiansættelsen. Vurderingsrapporter med én væsentlig fejl bør også kunne placeres i den dårligste bedømmelseskategori, uanset om fejlen konkret har betydning for værdiansættelsen. Gennemgangen viser, at der kan være fejl i anvendte vurderingsprincip, uden at dette resulterer i den dårligst mulige bedømmelse på instituttets 4 trins-skala. Fejl i anvendt vurderingsprincip vil almindeligvis være en væsentlig fejl.
Rapporteringen giver derfor et for positivt billede af vurderingsrapporternes kvalitet, og en risiko for, at der ikke bliver fulgt op på væsentlige fejl. DLR har fået påbud om at sikre, at væsentlige fejl i vurderingsrapporter bliver rapporteret under den dårligste bedømmelseskategori[3].
[1] Jf. § 34, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 1541 af 18. november 2025 om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
[2] Jf. § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 807 af 31. maj 2022 om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom som sikkerhed for udstedelse af dækkede obligationer.
[3] Jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. og med efterfølgende ændringer.