Virksomheden markedsfører investeringsservices på dufourbit.com og har uopfordret kontaktet forbrugere herom, uden tilladelse til at tilbyde finansielle tjenesteydelser i Danmark. Virksomheden formodes at være et såkaldt "boiler room", hvor forbrugere uopfordret kontaktes af svindlere, der udøver et betydeligt salgspres og fremsætter vildledende løfter om hurtige økonomiske gevinster med henblik på at få dem til at investere.
Hvis man benytter en investeringsplatform uden tilladelse til at handle med finansielle instrumenter, er man ikke sikret investorbeskyttelse. Det betyder bl.a., at man ikke kan klage til hverken Det Finansielle Ankenævn eller Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber, samt at investeringerne ikke er dækket af Garantiformuen. Det er derfor usandsynligt, at man får sine penge tilbage, hvis der opstår problemer med udlevering af værdipapirerne.
Læs mere om identificering af svindelvirksomheder, og hvordan du undgår bedrageri