Sammenfatning
Investeringsforeninger skal sammenligne det reelle resultat for året i deres afdelinger med de senest offentliggjorte forventninger for disse afdelinger[1]. Foreningen har ikke foretaget denne sammenligning for fire af dens 11 afdelinger ud fra en betragtning om, at de pågældende afdelinger sigter efter absolutte afkast. Finanstilsynet vurderer, at der uanset afdelingernes profiler skal ske sammenligning til brug for regnskabsbrugerens forståelse og nytte af årsrapporten.
Foreningen er derfor blevet påbudt fremover og senest i årsrapporten for regnskabsåret 2025 at opstille sammenligningsgrundlag for alle sine afdelinger samt at begrunde eventuelle afvigelser hertil på afdelingsniveau.
[1] § 63 i bekendtgørelsen om finansielle rapporter for danske UCITS