Bødeforelæg af 26. november 2024 til person for markedsmanipulation

17-03-2025

Finanstilsynet politianmeldte den 3. september 2022 en person for markedsmanipulation. Sagen blev afsluttet med et bødeforelæg, hvor personen betalte 75.000 kr. for overtrædelse af artikel 15 i markedsmisbrugsforordningen.

Personen havde over en periode på ca. 2 år og 4 måneder handlet på tværs af egne depoter mv. Handlerne repræsenterede ikke modsatrettede interesser, da personen både var sælger og køber. Handlerne tilhører kategorien wash trades.

Markedet kunne ikke se, at samme person både var køber og sælger i 226 handler. Derfor gav handlerne urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på aktierne.

Dette resumé er offentliggjort i medfør af § 234, stk.1, nr. 4, i lov om kapitalmarkeder. Resuméet er anonymiseret i medfør af § 239, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, nr. 1, i lov om kapitalmarkeder.

Senest opdateret 17-03-2025